Takket være en danskudviklet membran, der er blevet testet og anvendt af NASA, kan forbrugerne nu få rent og sikkert drikkevand, der er renset for både PFAS, tungmetaller, mikroplast og meget mere. Den patenterede teknologi og minimalistiske maskine er udviklet af det danske firma Aquaporin, som har kopieret naturens eget protein af samme navn. Løsningen, der hedder A2O Pure, består af en vandfiltreringsmaskine, der ikke fylder mere, end at den kan stå i skabet under køkkenvasken.
Aldrig før har der været så meget fokus på rent drikkevand, eller manglen på samme, og indholdet af PFAS i både drikkevand og fødevarer er dagligt genstand for historier på TV og i de trykte medier,” fortæller Aquaporin.
De tilføjer, at en nylig undersøgelse viser, at niveauet af pesticider i danske drikkevandsboringer har nået rekordhøje niveauer – alene fra 2020-2022 er der i følge Danmarks Naturfredningsforening fundet pesticidrester i mere end halvdelen af de undersøgte boringer. Det er selvfølgelig vigtigt at bremse denne udvikling, men desværre går det langt fra så hurtigt som ønsket, og danskernes behov for rent og sikkert drikkevand vil derfor ikke blive mindre i de kommende mange år, forklarer Aquaporin.
Vandfiltreringsmaskine uden tank
Den danske virksomhed Aquaporin, som udvikler membraner, der renser væsker for forurenende stoffer, lancerer nu den minimalistiske vandfiltreringsmaskine A2O Pure, som ifølge virksomheden tilbyder den højeste elimineringsgrad af forurenende stoffer som PFAS-pesticider, tungmetaller, mikroplast, vira, hormoner, nitrater og andre skadelige stoffer fra drikkevandet.
A2O Pure kræver ingen bordplads og kan installeres direkte under vasken. Ifølge virksomheden bruger A2O Pure et unikt vandrensningssystem, der er baseret på nobelprisvindende forskning og anvender naturlige aquaporin-proteiner. Teknologien gør det muligt for A2O Pure at levere filtreret vand gennem membranerne – fri for forurenende stoffer og urenheder. Produktet kan producere 2,1 liter vand i minuttet, hvilket giver en pladsbesparende løsning uden en separat vandtank (som normalt er nødvendig i mere traditionelle vandrensningssystemer, hvor vandgennemstrømningen er langsommere).
Kontrol via nettet
A2O Pure kan forbindes til internettet, så forbrugeren kan holde styr på, hvor meget vand der bruges i husholdningen, og hvornår et filter skal skiftes. A2O Pure siges at være så nem at installere, at man selv kan gøre det uden at involvere en blikkenslager. Maskinen installeres enten under vasken eller i et skab ved siden af vasken.
Aquaporin bruger proteinet aquaporin, som allerede findes i naturen og blev opdaget af den amerikanske professor Peter Agre i 1992, en opdagelse, som han fik Nobelprisen for i 2003.
Aquaporins første betalende kunde var NASA – en aftale, der kom i stand i forlængelse af et treårigt forskningsprojekt – og sidst i august tager astronauten Andreas Mogensen Aquaporins teknologi med ud i rummet, hvor han bl.a. skal bruge den til at filtrere sin urin, så han kan drikke det.
Pris og tilgængelighed
A2O Pure er tilgængelig i Danmark nu og koster 6.990 kroner. Læs mere på Aquaporins hjemmeside.
Læs videre med LB+
TILBUD Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer