Ved lægebesøg skal du ofte have taget en urinprøve. Årsagen er, at urinen, med over 3.000 metabolitter, er en exceptionel måde at måle og vurdere din sundhed på.
Efter fire års udvikling præsenterer Withings nu U-Scan. En platform for biomarkøranalyse i hjemmet, der gør det muligt for dig selv at måle din urin i et trygt og privat miljø, i dit eget badeværelse. Et sundhedslaboratorium i miniature, hygiejnisk placeret i toiletkummen.

U-Scan er udviklet som en alsidig og kompleks platform, bestående af en genopladelig detektor, der minder om en sten. Detektoren, med sine udskiftelige analysepatroner, er designet til at vurdere specifikke biomarkører, uden behov for ekstern prøvetagning eller teststrips.
U-Scan-detektoren er designet til at skelne mellem ekstern væske og urin, samt automatisk at udvælge prøver til analyse. Når en termisk sensor registrerer urin, aktiveres en pumpe, der starter urinprøvens rejse i en mikrostrømkreds. Efter indsamlingen injiceres urinprøven i en testkapsel, hvor et optisk modul aflæser den kemiske reaktion. Ved afslutningen af hver måling vender strømkredsen tilbage til hvile tilstand, og den resterende væske skylles gennem et afløbsudløb. Systemet rengøres derefter ved hvert toiletskyl.
En stream ID-funktion gør det muligt for U-Scan at skelne mellem forskellige brugere.
“Funktionen i U-Scan – at udføre daglige urinanalyser i hjemmet – vil gøre det muligt for WITHINGS at tage opgaven med at hjælpe forbrugerne med at udnytte sundhedsdata fra urinen til et helt nyt niveau. Det er en af de mest spændende og komplekse produkter, vi nogensinde har lanceret. Vi starter denne rejse med U-Scan Cycle Sync og Nutri Balance, og glæder os til løbende at præsentere flere patroner, samt yderligere medicinsk anvendelse af denne teknologi”, siger Mathieu Letombe, WITHINGS CEO.
I den medfølgende Withings-app kan du se resultater, få praktiske indsigter og vejledninger, skræddersyet til at hjælpe dig som bruger med at opbygge vaner, der forbedrer dit velvære.
Indledningsvis lanceres U-Scan i Europa sammen med to forbrugersundheds-patroner: U-Scan Cycle Sync, som giver kvinder mulighed for at følge deres menstruationscyklus månedligt, samt U-Scan Nutri Balance, som giver brugeren en detaljeret metabolisk guide til væskebalance og ernæring. Der planlægges flere medicinske versioner i fremtiden.
Tilgængelighed og pris
U-Scan vil være tilgængelig i Europa fra andet kvartal af 2023, med forbrugersundheds-patronerne Cycle Sync og Nutri Balance. Brugere vil kunne købe en U-Scan startpakke for 499,95 Euro, der inkluderer U-Scan-detektoren og en patron, der giver 3 måneders testning. Flere oplysninger på Withings.com.
Læs videre med LB+
TILBUD Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer