TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Ecovacs Deebot X2 Omni hacket i adskillige amerikanske byer

Hackere overtager robotstøvsugere i USA og chikanerer ejere og husdyr.

Af / 15/10/2024 - 13:29
Ecovacs Deebot X2 Omni hacket i adskillige amerikanske byer

Flere ejere af robotstøvsugere i USA har oplevet, at deres enheder er blevet hacket og overtaget af ukendte gerningsmænd. De berørte robotter er alle af mærket Ecovacs Deebot X2, produceret i Kina.

I Minnesota oplevede advokat Daniel Swenson, at hans robot pludselig begyndte at bevæge sig ukontrolleret, mens en stemme råbte racistiske skældsord gennem højttaleren.

Læs også Hører støvsugere og skuresvampe fortiden til? Med sit flagskib X2 Omni stikker Ecovacs hovedet frem og lover, at det nu er tid til at sige farvel til manuel rengøring.

I Los Angeles gik det endnu vildere for sig, da en hacket robotstøvsuger jagtede ejerens hund rundt i hjemmet. En lignende hændelse er også rapporteret i El Paso. Det skriver australske ABC News.

Ecovacs har i en udtalelse antydet, at de pågældende hacks sandsynligvis skyldes såkaldt “credential stuffing”, hvor hackere bruger stjålne login-oplysninger fra andre tjenester. Den kinesiske producent hævder, at der ikke er tegn på brud på deres egne systemer.

Læs også Bliver du overvåget af din robotstøvsuger? Populære robotstøvsugere fra den kinesiske producent Ecovacs har vist sig at være en potentiel sikkerhedsrisiko i hjemmet. Udover sikkerhedsproblemer bidrager Ecovac's egen brug af data til træning af AI til overvågning af brugerne.

En tysk sikkerhedsforsker havde dog allerede for seks måneder siden advaret Ecovacs om alvorlige sikkerhedshuller i deres produkter. Blandt andet kunne robotterne hackes via Bluetooth på over 100 meters afstand, og kameraets advarselslyd kunne deaktiveres eksternt.

Annonce

Ecovacs oplyser, at har kontaktet alle kunder og bedt dem om at ændre adgangskoden til deres Deebot X2 robotstøvsugere. Virksomheden siger også, at den vil frigive en sikkerhedsopgradering til Deebot X2 i november.

Læs hele Ecovacs svar til ABC News om robotstøvsugernes sikkerhedsproblemer her.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

TILBUD

Tilbud - 49 kr første måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

LB+ Total 6 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder

49 kr / første mnd
108 kr / mnd
108 kr / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer

Smart indendørs kamera fra Netatmo

Producent af pizzaovne vil hjælpe med hjemmebag

Nye robotplæneklippere fra Husqvarna

Sneslynge med kraft og komfort

Robotplæneklipperen fylder 30 år

Hjemmesikring uden blinde vinkler

Yale Linus L2 får Matter-understøttelse

Apples smarte skærm kommer snart

Få styr på vinduer og døre

Se Roborocks nuttede vaskemaskine

3-i-1 støvsuger fra Eufy

Robotstøvsugeren samler dine sokker op