Italienske Bertazzoni har produceret komfurer længere end de fleste, og med sit autentiske formsprog er virksomhedens Heritage-serie måske den serie, der er tættest på virksomhedens rødder. Sidste år blev Heritage-serien redesignet, og nu lanceres en Limited Edition-version – i sort.
Bertazzonis køkkenserie har i flere år omfattet indbygningsovne, kogeplader og emfang samt opvaskemaskiner, køleskabe, frysere og vinskabe. Men kernen i virksomhedens portefølje er stadig fritstående komfurer i størrelser fra 60 til 120 cm, en produktkategori, som virksomheden har fokuseret på siden slutningen af 1800-tallet.
Da Bertazzoni sidste år redesignede sine Heritage-, Master- og Professional-serier i anledning af virksomhedens 140-års jubilæum, var det Heritage-serien, der ændrede sig mest i forhold til den foregående produktgeneration.
Inspireret af de oprindelige træfyrede ovne, som Bertazzonis grundlæggere skabte i begyndelsen af det forrige århundrede, er Heritage-serien kendetegnet ved afrundede kromknapper – heriblandt også den nye Limited Edition-ovn, der som alle virksomhedens produkter er designet og fremstillet i Emilia Romagna-regionen i Italien.
Dobbelt stegeovn og induktion
Den elektriske hovedovn (69 liter) har 11 funktioner, fra varmluft, bagning og grill til opvarmning, og er udstyret med et termometer, mens den mindre ovn (38 liter) har seks indstillinger. Ovnlåger i tredobbelt glas minimerer varmetabet.
Induktionskogepladen (90 cm bred) har fem varmezoner, herunder boosterfunktion, gryderegistrering, restvarmeindikator for hver zone og to flexzoner.
“Vores Heritage‐serie er det bedst sælgende komfur i 90 cm‐segmentet med dobbeltovn, og nu kan vi tilbyde en Limited Edition‐version, hvor et rent design betyder en lidt forenklet fremstillingsproces, som gør os i stand til at prissætte det til en meget skarp pris,” siger Peter Ericsson, General Manager hos Bertazzoni Scandinavia.
Pris og tilgængelighed
Det sorte Bertazzoni Heritage Limited Edition 90 cm komfur med dobbelt ovn og induktionskogeplader vil være i butikkerne fra slutningen af oktober til en vejledende udsalgspris på 40.000 kroner. Den nydesignede Heritage koster i øvrigt 54.000 kroner.
Læs videre med LB+
Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer