Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Springsteen ærer George Floyds minde

I nat tog den amerikanske rocklegende bladet fra munden.

Skrevet af / 04/06/2020 - 19:58
Springsteen ærer George Floyds minde

Under hele corona-epidemien – som indtil videre har taget livet af ca. 110.000 amerikanere (afroamerikanere udgør 14 procent af befolkningen, men tegner sig for næsten 40 procent af dødsfaldene) – har rocklegenden Bruce Springsteen hver uge været personlig trøster og DJ i showet From My House To Yours på radiokanalen SiriusXM.

I nat skandinavisk tid var det tid til femte episode af radioprogrammet – og Springsteen lod ikke chancen gå fra sig for at være aktuel, ære mindet om George Floyd og samtidig, i klar tale, tage afstand fra de brutale drab, der bliver udført af “rådne æbler” i politiet (og som ramte sorte amerikanere 2,5 gange (!) så ofte som hvide) og kritisere den handlingslammede, empatiløse narcissist, der i øjeblikket sidder i Det Hvide Hus.

Læs også Corona-koncert med Springsteen, Halsey og Bon Jovi Savner du også fede koncertoplevelser? I aften kan du se en live-koncert derhjemme med bl.a. selveste The Boss.

I 2000 skrev Springsteen sangen “American Skin (41 Shots)” som en direkte kommentar til det meningsløse drab på Amadou Diallo, hvor fire politimænd fra NYPD skød den ubevæbnede immigrant fra Guinea – med 41 skud!

Det er ikke alle politibetjente i USA, der er hovedløse, voldelige og skydegale. Her knæler politiet i Fayetteville i respekt for demonstranterne og deres forfatningsmæssige ret til at ytre sig.

Under den samme sommers Springsteen-koncert i New York vendte det lokale politi ryggen til The Boss.

Sangen blev i 2014 udgivet på albummet High Hopes.

 

I går aftes udtalte den tidligere amerikanske præsident Barack Obama sig om drabet på Floyd og om vreden, uretfærdighederne og optøjerne. Det samme har George W. Bush gjort med et forsonende ordvalg. Den nuværende præsident vifter med Bibelen og truer med at sætte hæren ind mod sine egne borgere.

Med Bibelen skal land bygges – og med militær skal landet forenes … (Foto: Twitter)

Under nattens radioudsendelse var det et andet brutalt politimord på en ubevæbnet afroamerikaner, der var i fokus – Springsteen satte det hele i gang ved at spille “American Skin (41 Shots)”.

Derefter sagde den 70-årige rocklegende – Amerikas “sjæl” og moralske kompas – dette om mordet på George Floyd og de efterfølgende protestmarcher:

“Eight minutes, that song is almost eight minutes long. And that’s how long it took George Floyd to die, with a Minneapolis officer’s knee buried into his neck.

That’s a long time. That’s how long he begged for help and said he couldn’t breathe. The arresting officer’s response was nothing but silence and wait. Then he had no pulse and still it went on.

Bruce Springsteen (Foto: Warner Bros)

That goes out to Seattle, to New York, to Miami, to Atlanta, to Chicago, to Dallas, to Philadelphia, to Washington, to Los Angeles, to Asbury Park, to Minneapolis and to the memory of George Floyd. May he rest in peace.

As we speak, 40 million people are unemployed. One hundred thousand-plus citizens have died from Covid-19, with only the most tepid and unfeeling response from our White House.

As of today, our black citizens continue to be killed unnecessarily by our police on the streets of America. And as of this broadcast, the country was on fire and in chaos.”

 

Efter sidste års smykkeskrin af et album (og en film), Western Stars, var The Boss’ oprindelige planer for 2020 et nyt album med E Street Band og en efterfølgende verdensturné, som coronavirus desværre satte en brutal stopper for.

Further on up the road!

Læs mere på Springsteens website.

 

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top