Amerikanere, der ønsker at beskytte deres privatliv, kan delvist glæde sig, nu hvor den amerikanske regering ikke længere vil indsamle store mængder af data fra sin befolknings mobiltelefoni.
Det omfattende spionage program hos National Security Agency (NSA) kom i kølvandet på terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001, men blev først i 2013 afsløret for verden af whistlebloweren Edward Snowden.
Programmet sluttede sidste søndag som følge af den nye lov, der er kendt som USA Freedom Act, der blev vedtaget tidligere på året.
Den nye lov fratager NSA muligheden for at indsamle og opbevare oplysninger – metadata – såsom telefonnumre, datoer og tidspunkter for lovlydige borgeres opkald. Mere kontroversielt er det, at de stadig kan opfange og lagre selve indholdet af samtalerne.
Metadataene vil i øvrigt stadig blive indhentet, men ansvaret er nu overdraget til telefonselskaberne. Hvis myndighederne mistænker en person for at have urent terrormel i posen, kan de få adgang til metadata, forudsat at de fremlægger en retskendelse. Og når de har metadata, kan de kan også nemt få fat på indholdet af samtalerne. For dem har NSA stadig lov til at opbevare.
Republikanerne reagerer
Ikke alle er lige glade for at løsne grebet. Blandt andre mener flere republikanere, at indsamlingen af mobildata er vigtigere end nogensinde, især efter terrorangrebene i Paris. De mener, at det vil være vanskeligt for efterforskerne at kortlægge en mistænkts sociale netværk, fordi man kun kan overvåge den mistænkte og ikke vedkommendes kontakter, venner og venners venner. For at kunne overvåge det sociale netværk er man nu nødt til at indsamle data fra hvert enkelt telefonselskab, hvilket potentielt vil forsinke undersøgelsen.
Andre, som advokaten Neema Singh Guliani, som netop sagsøgte NSA i 2013 for hemmelige masseindsamling af mobildata, hævder, at det aldrig er blevet bevist, at programmet har forhindret nogen terrorplaner.
“Efter et terrorangreb eller andre tragiske begivenheder ser vi desværre ofte medlemmer af Kongressen, der ønsker at lyngennemføre lovgivning, der påvirker borgerrettigheder, men ikke nødvendigvis styrker den nationale sikkerhed,” fortalte hun til AFP. “Her har du et program, der har fungeret i årevis, har indsamlet alles telefondata, og ikke en eneste gang har bidraget til at stoppe et terrorangreb.”
Kilde: AFP
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.Nyeste artikler: