TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Tablet og smartphone i ét til 1.700 kroner

ASUS fra Taiwan lancerede to hybridprodukter på dette års mobilmesse. Vi får en endnu større og stærkere PadFone, men den største overraskelse var en yderst prisbillig tablet med smartphone-funktionalitet.

forfatter
Publiceret 26/02/2013 - 02:45

Det er mindre end fem måneder siden, at ASUS lancerede PadFone 2, anden version af firmaets blandt tech-entusiaster så populære Android smartphone med tilhørende tablet-dock, den såkaldte Pad Station.

Allerede i efteråret var der tale om en topmodel med quadcore Qualcomm SnapDragon S4 Cortex Class A 15 1,5 GHz processor med 2 GB RAM. Skærmen var på 4,7″ med en opløsning på 1280 x 720 pixels og en pixeltæthed på 312 ppi.

Læs også: Test af ASUS PadFone 2

Men selvom disse specifikationer nok skulle kunne bide skeer med de bedste smartphones på markedet, så ser ASUS åbenbart ingen grund til at hvile på laurbærerne. For i dag lancerede firmaet endnu en PadFone, den såkaldte PadFone Infinity, som er både større og hurtigere end forgængeren.

Infinity er fremstillet i aluminium og kommer med et unibody design, som både omfatter telefonen og den tilhørende tablet-dock. Skærmen på telefonen er med sine 5” skabt til mandehænder, men så er der også tale om et Full HD display med en pixeltæthed på imponerende 441 ppi, hvilket er en del mere end Apples Retina-skærm, som ASUS-topchef, Jonney Shih, ikke undlod at bemærke – igen og igen – i løbet af lanceringen for verdenspressen.

ASUS' topchef, Jonney Shih, præsenterer PadFone Infinity.
ASUS’ topchef, Jonney Shih, præsenterer PadFone Infinity.

ASUS’ nye flagskibsprodukt er udstyret med et 13 MP bagkamera samt et frontkamera med 2 MP, og begge kameraer kommer med f/2.0 blænde, mens hovedkameraet kan optage video i 1080p og 30 fps. Hele herligheden drives af en 1,7 GHz quad-core Snapdragon 600 processor, som også understøtter 4G/LTE og har hele 2 GB RAM. Herudover kommer PadFone Infinity med 64 GB lagerplads. Og NFC med selve antennen siddende i PadFone-logoet bag på telefonen. En innovation, som ASUS er meget stolte af…

PadFone Infinity 03

Hele herligheden kommer til salg i Europa i løbet af få måneder til en lidt pebret pris på EUR 999, oplyser ASUS. I Danmark skal vi nok regne med at prisen nærmer sig 8.000 kroner.

FonePad til 1.700 kroner
Så bliver det en anderledes, billig fornøjelse at investere i ASUS’ helt nye Android-baserede FonePad tablet-computer, som også er en smartphone. I bund og grund er der blot tale om en lidt billigere udgave af den Nexus 7-tablet, som ASUS bygger for Google, men FonePad-konceptet er, at tablet-computeren også skal bruges som telefon, og når nu Samsung, LG og Huawei smider om sig med såkaldte phablets med skærme på cirka 6”, så er den 7”-skærm, der sidder på FonePad, vel ikke et helt uoverkommeligt skridt.

ASUS Fonepad 02

EUR 219 skal FonePad koste for versionen med 16 GB lager, og selv hvis vi tager højde for høje, danske afgifter, bliver det ikke til meget mere end 1.700 kroner for et produkt, som har ganske hæderlige specifikationer, uanset om man betragter FonePad som en meget stor telefon eller som en lille tablet.

Den 7” store skærm er af typen IPS og har en opløsning på 1280 x800 pixels. FonePad kommer med 3G (HSPA+), 16 GB lager, der kan udvides med yderligere 32 GB via SD-kort, og på bagsiden sidder et 3 MP kamera, der kan optage 720p HD-video. Mest bemærkelsesværdigt er dog maskinens processor, som kommer fra Intel og er af typen Atom Z2420.

Ifølge ASUS sikrer den nye processor særlig lang batterilevetid, men det må komme an på en prøve, når vi får produktet ind til test – forhåbentlig i løbet af et par måneder.

PadFone med Windows Phone 8 kan være på vej
Efter pressekonferencen fik Lyd & Billede som det eneste nordiske medie mulighed for at tale med Benson Lin, som er en del af topledelsen i ASUS. Og selvom Lin mestendels gentog pressemødets budskaber om ASUS som et innovativt firma, der udvikler produkter med udgangspunkt i brugernes ønsker og behov, så kom han også med en enkelt, meget interessant udmelding om firmaets fremtidige planer.

Mens han gjorde det klart, at ASUS næppe i nogen nær fremtid kommer med en dedikeret smartphone, men vil fortsætte med hybridprodukter som PadFone og FonePad, så er der til gengæld gode muligheder for, at firmaet vil lancere en PadFone – altså en smartphone med tilhørende tablet-dock – baseret på Windows Phone 8!

Benson Lin, som her fremviser FonePad og PadFone Infinity, afslører, at ASUS arbejder på en hybridmodel baseret på Windows Phone 8.
Benson Lin, som her fremviser FonePad og PadFone Infinity, afslører, at ASUS arbejder på en hybridmodel baseret på Windows Phone 8.

Det er ikke til sige, hvornår et sådant produkt kan blive til virkelighed, da ASUS i øjeblikket er i dialog med Microsoft om muligheden for at blæse Windows Phone 8 op til tablet-størrelse – hvilket er en strategisk udfordring for software-firmaet, der har udviklet Windows RT som et særligt operativsystem til tablets – men Benson Lin henviste til, at man sammen med Google havde fundet en løsning på præcis det samme problem omkring Android, og derfor er han fortrøstningsfuld omkring mulighederne for at opnå et lignende resultat sammen med Microsoft.

Hvad siger du? Skal du have en 7” stor smartphone til 1.700 kroner? Ville du købe en PadFone baseret på Windows Phone 8? Del din mening med os andre i kommentarfeltet nedenfor.

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of
1 Kommentar
oldest
newest most voted
Inline Feedbacks
View all comments
OnePlus fornyer Nord-serien Her er alle detaljerne om de nye mobiler. Og så får Nord-serien også for første gang et sæt trådløse hørepropper.
Bedste iPad Air til dato Den nyeste iPad Air gør næsten iPad Pro rangen stridig som markedets bedste tablet. Desværre er skærmen stadig baseret på gammel teknologi.
En æra er forbi 21 års iPod-historie er nået til vejs ende. Apple producerer ikke flere eksemplarer af iPod Touch.
Sony lancerer ny topmobil til entusiasterne Den nye Android-smartphone fokuserer især på video og fotografi.
Praktisk oplader og stativ til hjemmekontoret Oplader mobil og hørepropper, og passer på dine hovedtelefoner.
Bliv en bedre golfspiller Garmin vil hjælpe dig med at ramme topformen på greenen.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend