Sony Xperia 1 VII byder på ny kamerateknologi og Walkman-lyd

Sony lancerer nu sin nye flagskibsmobil med AI-funktioner, der skal gøre det nemmere at optage stabile og velkomponerede videoer uden at følge med på skærmen.

Sony Xperia 1 VII

(Foto: Sony)

Sony har præsenteret sin nyeste flagskibs-smartphone, Xperia 1 VII, der kombinerer teknologi fra virksomhedens Alpha-kameraer, Walkman-afspillere og Bravia-TV’er under betegnelsen ‘Xperia Intelligence’. Mobilens nye AI-funktioner skal især gøre det nemmere at optage professionelt udseende videoer.

Sony Xperia 1 VII
(Foto: Sony)

Kamera med AI-støtte til videooptagelse

Blandt de vigtigste nye funktioner finder vi AI Camerawork og Auto Framing, der skal gøre det muligt at optage stabile videoer med god komposition, selv når man ikke har øjnene rettet mod skærmen. AI Camerawork benytter billedstabilisering og kropsregistrering til at holde motivet stabilt i billedet, mens Auto Framing bruger AI til at spore motivet og automatisk beskære billedet, så det forbliver i centrum.

Xperia 1 VII har tre kameraer på bagsiden, herunder et nyt 16 mm ultra-vidvinkelobjektiv med en 48 Mp 1/1,56″ sensor, der er cirka 2,1 gange større end forgængerens. Dette giver mulighed for at tage klare natoptagelser med større dynamisk rækkevidde på niveau med full-frame kameraer, lover japanerne. Objektivet skal have minimal forvrængning og kan fokusere helt ned til 5 cm afstand, hvilket ifølge Sony gør det ideelt til makrobilleder.

Læs også TEST: Sony Xperia 1 VI Ændringerne af Xperia-flagskibsmodellen kan måske få hidtil loyale brugere til at holde sig væk fra Sony Xperia 1 VI.

Vidvinkelobjektivet understøtter 24 mm og 48 mm (svarende til 2x optisk zoom) og bruger Sonys Exmor T for mobile-billedsensor, der lover god ydeevne i svagt lys. Teleobjektivet tilbyder optisk zoom fra 85 mm til 170 mm, hvilket giver mulighed for skarpe billeder af motiver på lang afstand.

Sony Xperia 1 VII
(Foto: Sony)

Bravia-inspireret skærm med tilpasning til omgivelserne

Xperia 1 VII kommer med en 6,5″ 4K HDR OLED-skærm i 19,5:9 format og med 120 Hz opdateringsfrekvens. Skærmen understøtter også 240 Hz Motion blur reduction og 240 Hz touch-opdateringsfrekvens, hvilket skal give en uhyre responsiv oplevelse, loves vi.

For at forbedre skærmoplevelsen i forskellige lysforhold er Xperia 1 VII udstyret med en ekstra lyssensor på bagsiden. Den registrerer det omgivende lys og tilpasser automatisk skærmens lysstyrke, farverum og -temperatur for optimal visning. Kombinationen af forbedret maksimal lysstyrke og funktionen ‘Sunlight Vision’ skal sikre, at skærmens indhold forbliver tydeligt og behageligt at se på, selv i direkte sollys.

Sony Xperia 1 VII har som en af meget få smartphones på markedet 3,5 mm jackstik, så man kan tilsluttede kablede hovedtelefoner. (Foto: Sony)

Lydoplevelse på Walkman-niveau

Sony har integreret komponenter fra deres Walkman-serie i Xperia 1 VII for at levere markant bedre lydkvalitet. Med et kredsløbsdesign fokuseret på lydkvalitet giver mobilen en lytteoplevelse ved brug af kablede hovedtelefoner, der skal minde om dedikerede musikafspillere.

Den avancerede DSEE Ultimate-teknologi bruger AI til at forbedre komprimerede lydkilder, hvilket giver mere detaljeret lyd ved streaming, garanterer Sony. Xperia 1 VII understøtter Hi-Res Audio, Hi-Res Audio Wireless (LDAC), 360 Reality Audio og Dolby Atmos. De indbyggede stereohøjttalere skal desuden levere klarere lyd med bedre bas og diskant end tidligere modeller.

(Foto: Sony)

Ydelse og batteritid

Under skærmen finder vi Qualcomms nyeste Snapdragon 8 Elite-processor. Mobilen kommer med 12 GB RAM og op til 256 GB lagerplads, der kan udvides med microSD-kort på op til 2 TB.

Det 5.000 mAh store batteri understøttes af Sonys Processing Optimization-funktion, der kan reducere strømforbruget med op til 10% ved daglig brug. Dette giver op til to dages batteritid ved normal brug og op til 36 timers kontinuerlig videoafspilning, forsikrer japanerne. Sony lover desuden, at batteriet vil beholde sin kapacitet i op til fire år.

Xperia 1 VII understøtter desuden op til fire OS-opdateringer og seks års sikkerhedsopdateringer.

(Foto: Sony)

Pris og tilgængelighed

Sony Xperia 1 VII kan forudbestilles fra i dag i farverne Slate Black, Moss Green og Orchid Purple. Den vejledende udsalgspris er 11.199 kroner.

Læs videre
Exit mobile version