Nyhed

Samsung lukker og slukker for Galaxy Note

Der kommer ikke flere smartphones i den populære Galaxy Note-serie, der må lade livet for at give plads til Samsungs foldbare mobiler.

Rygterne begyndte allerede at sprede sig som ringe i vandet sidste år – kort tid efter at Samsung havde lanceret de hidtil seneste modeller i den populære Note-serie, nemlig Galaxy Note 20 og Galaxy Note 20 Ultra. Der kom da heller ingen ny Galaxy Note-model her i 2021.

Og nu skulle den altså være god nok. Samsung nedlægger Galaxy Note-serien. Der kommer ikke flere Galaxy Note-mobiler på markedet, og de eksisterende modeller vil også forsvinde fra butikshylderne. Det skriver det sydkoreanske erhvervsmedie ET News.

Læs også Foldbare mobiler er fremtiden … eller? Samsung Galaxy Z Fold 3 er den bedste foldbare mobil fra sydkoreanerne til dato. Men er du sikker på, at en foldbar mobil er noget for dig?

Samsung ønsker i stedet at prioritere de foldbare mobiler i Galaxy Z-serien samt naturligvis den absolutte flagskibsserie, Galaxy S, og som brugere af den nyeste foldbare Galaxy Z Fold 3 allerede ved, så understøtter denne model S-Pen og har overtaget nogle af de vigtigste relaterede funktioner fra Note-serien. Det samme gælder i begrænset omfang for Samsung Galaxy S21 Ultra.

Læs også Monstermobilens efterfølger rammer plet Samsung Galaxy S21 Ultra er mobilmarkedets vildeste monstermobil, som gør op med fortidens synder.

Dette kommer i endnu højere grad til at gælde for den nye Galaxy S22-serie, som er lige på trapperne med en forventet lancering til februar næste år.

ET News skriver i hvert fald, at Samsung vil markedsføre specielt den kommende Galaxy S22 Ultra som en Note-efterfølger, der også skal overtage flere af de specifikke Note-funktioner, herunder integreret S-Pen og et mere Note-agtigt design.

Les videre
Exit mobile version