TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Samsung lancerer Galaxy Ring i udvalgte lande

Desværre må Danmark undvære Samsungs smarte sundhedsring i første omgang.

Af / 10/07/2024 - 15:00
Samsung lancerer Galaxy Ring i udvalgte lande

Så kom den endelig, Samsungs smarte ring, der kan overvåge dit helbred hele døgnet, er blevet lanceret i forbindelse med dagens store Galaxy Unpacked-arrangement i Paris.

Samsung Galaxy Ring kommer i ni forskellige størrelser, der vejer mellem 2,3 g og 3 g og har et konkavt design samt IP68- og 10ATM-certificering. Den skal med andre ord kunne holde til lidt af hvert, ligesom Samsung lover en batteritid på op til syv dage.

Den smarte ring fungerer sammen med Galaxy-smartphones, og takket være diverse sensorer (bl.a. accelerometer og PPG) leverer den kontinuerligt data om din sundhed til Samsungs Health-app.

I følge Samsung skal Galaxy Ring bl.a. tilbyde den bedst mulige søvnanalyse, der giver dig overblik over dine søvnmønstre og kan hjælpe med at opbygge bedre vaner. Ringen overvåger bl.a. snorken samt yderligere søvnmetrikker som bevægelse under søvn samt din hjerte- og åndedrætsfrekvens. I Health-app’en kan du se en ‘Sleep Score’, der løbende vurderer din søvnkvalitet.

Samsung Galaxy Ring
Samsung Galaxy Ring kommer i farverne Titanium Black, Titanium Silver og Titanium Gold. (Foto: Peter Gotschalk)

Galaxy Ring overvåger også dit hjerte, bl.a. med funktionen ‘Heart Rate Alert’, der øjeblikkeligt sender en advarsel, hvis den registrerer usædvanligt høje eller lave hjertefrekvenser.

Annonce

Takket være Galaxy AI kan du endvidere holde øje med din generelle velvære. Den såkaldte ‘Energy Score’ beregnes ved at evaluere din fysiske og mentale tilstand på tværs af faktorer som søvn, aktivitet, hjertefrekvens under søvn samt hjertefrekvensvaribilitet.

Samsung Galaxy Ring kommer i farverne Titanium Black, Titanium Silver og Titanium Gold og vil kunne bestilles i udvalgte lande, bl.a. USA, fra i dag, men desværre kommer produktet ikke til Danmark i første omgang.

Den officielle lancering for Galaxy Ring i Norden vil blive annonceret på et senere tidspunkt, meddeler Samsung.

Lyd & Billede præciserer, at rejseomkostningerne til denne reportage blev betalt af producenten.

Læs også:

Samsung Galaxy Z Flip 6 og Samsung Galaxy Z Fold 6 lanceret med Galaxy AI

Samsung forbedrer sine foldbare smartphones over hele linjen. Blandt nyhederne er Galaxy AI, forbedrede kameraer og mere symmetrisk design.

Læs mere

Samsung lancerer Galaxy Watch 7 og Galaxy Watch Ultra

Det nye Galaxy Watch 7 kan bl.a. overvåge din sundhed, mens det robuste Galaxy Watch Ultra gør dig klar til vildmarken.

Læs mere
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie