Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Samsung lancerer Galaxy A54 og Galaxy A34

Samsung lover en "fantastisk mobiloplevelse for alle" med to nye smartphones i Galaxy A-serien.

Skrevet af / 15/03/2023 - 10:00
Samsung lancerer Galaxy A54 og Galaxy A34

Der er to nye smartphones i Galaxy A-serien på vej fra Samsung. Firmaet har netop lanceret de to modeller Galaxy A54 og Galaxy A34, og i en pressemeddelelse skriver Samsung, at de to nye tilføjelser skal gøre det nemmere “at optage stabile og skarpe videoer, se tydeligt indhold på skærmen selv under lysstærke forhold og bruge telefonen i endnu længere tid ad gangen.”

“Banebrydende mobiloplevelser er i stigende grad afgørende for hverdagen,” udtaler Claus Holm, landechef i Danmark for Samsung Electronics.

Han fortsætter:

“Med løbende forbedringer af Galaxy A-serien sikrer vi, at flere mennesker verden over kan få adgang til vores innovationer.”

Samsung lover, at skærmene på de nye mobiler i Galaxy A-serien er mere lysstærke end på forgængerne. (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy A54

Den dyrere af de to modeller kommer med 6,4″ S-AMOLED skærm med 120 Hz opdateringshastighed og FHD+ opløsning.

Under skærmen sidder Samsungs egen Exynos 1380-processor, mens modellen kommer i tre forskellige versioner med hhv. 6 GB RAM og 128 GB lager, 8 GB RAM og 128 GB lager samt 8 GB RAM og 256 GB lager.

Det nye triple-kamera med hhv. 50 MP vidvinkel, 12 MP ultravidvinkel og 5 MP telemakro understøtter ligesom de dyrere modeller i Galaxy S23-serien nu Samsungs Nightography- og AI-funktioner.

Samsung Galaxy A34

Den billigste af de to nye Galaxy A-modeller kommer til gengæld med den største skærm, nemlig 6,6″ S-AMOLED med 120 Hz opdateringshastighed og FHD+ opløsning.

I denne model sidder der en MediaTek Dimensity 1080-processor under skærmen, men ligesom sin storebror kommer Samsung Galaxy A34 i tre forskellige versioner med hhv. 6 GB RAM og 128 GB lager, 8 GB RAM og 128 GB lager samt 8 GB RAM og 256 GB lager.

Læs også Lidt for mange gentagelser Samsung Galaxy A53 forsøger at gentage sin egen forgængers succes, men der sidder en forkert processor under skærmen.

Også Galaxy A34 kommer med et triple-kamera, der med 48 MP vidvinkel, 8 MP ultravidvinkel og 5 MP telemakro dog er lidt nedgraderet ift. kameraet i Galaxy A54. Alligevel understøtter også dette Samsungs Nightography- og AI-funktioner.

Pris og tilgængelighed

Begge modeller kommer med Android 13, og Samsung lover, at begge modeller vil blive opdateret med nye versioner af operativsystemet hele fire gange, ligesom telefonerne vil blive sikkerhedsopdateret i fem år.

Galaxy A54 5G vil være tilgængelig i fire forskellige farver: Awesome Lime, Awesome Graphite, Awesome Violet og Awesome White. Galaxy A34 5G vil være tilgængelig i fire farvemuligheder: Awesome Lime, Awesome Graphite, Awesome Violet og Awesome Silver.

Samsung Galaxy A54 kommer bl.a. i farven Awesome Graphite. (Foto: Samsung)

Begge smartphones kan købes nu. Prisen for Samsung Galaxy A34 med 128 GB lager er 2.999 kroner, mens Samsung Galaxy A54 med 128 GB lager er 3.799 kroner.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top