TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sådan virker App Library og Widgets i iOS 14

Vi har prøvet tre af de største nyheder i iOS 14.

Skrevet af / 20/07/2020 - 18:36
Sådan virker App Library og Widgets i iOS 14

Når iOS 14 i løbet af det tidligere efterår bliver tilgængeligt til din iPhone (iPhone 6s og alle nyere modeller) bliver der tale om den største forandring af den kendte iOS-brugerflade i mands minde.

Ikke mindst fordi iPhone-brugere nu endelig får adgang til et par funktioner, som Android-brugere har haft på deres mobiler i årevis – nemlig Widgets og App Library.

Vi har prøvet begge dele – samt Apples nye oversættelses-app – og herunder kan du læse, hvad du bør vide om de nye funktioner.

Læs også Sådan får du iOS 14 på din iPhone allerede nu! Apple har frigivet iOS 14 i en offentlig betaversion. Prøv den nu!

App Library

Her er der tale om et helt nyt område af hjemmeskærmen, som automatisk organiserer alle dine apps i en enkel visning, der er nem og mere overskuelig at navigere i.

Dine apps sorteres i forskellige kategorier, som iOS 14 selv genererer på baggrund af, hvilke konkrete apps du bruger.

Annonce
app_library1 app_library2 app_library3 app_library4
<
>
Men der er ikke altid, at navngivning og sortering rammer plet. Her er et stort antal rejse-apps f.eks. blevet betegnet som Livsstil - og i øvrigt blandet sammen med Google Home og Philips Hue.

Det er også muligt at få en alfabetisk oversigt over samtlige apps på telefonen.

Den alfabetiske oversigt over apps minder os lidt om det gamle Windows Phone.

Du kan også vælge, hvor mange af hjemmeskærmens sider, der overhovedet skal vises. På den måde kan man f.eks. skjule de fleste hjemmesider og i stedet få adgang til sine apps via App Library.

Du kan vælge at skjule de fleste af dine hjemmesider, så App Library bliver standard-indgangen til alle apps på din iPhone.

Du tilgår App Library ved at gå mod højre til den sidste side med apps, og så swiper du til højre én gang mere.

Widgets

I stedet for blot app-ikoner kan du med iOS 14 nu også få vist såkaldte Widgets på hjemmeskærmen. Widgets er typisk interaktive og viser mere information direkte på din skærm – f.eks. kalenderaftaler eller vejrudsigten – og selvom iOS 14 til at begynde med kun indeholder Widgets til Apples egne apps – f.eks. Vejr, Kalender, Fotos, Kort og Fitness – kan vi nok regne med, at der inden længe vil være Widgets fra tredjeparts-udbydere som Instagram, Facebook, Snapchat, etc.

widget1 widget2 widget3 widget4
<
>
Widgets tilføjes til hjemme-skærmen ved at trykke på skærmen, indtil alle ikonerne ryster, og derefter trykker du på + i øverste venstre hjørne.

Det er også muligt at placere Widgets oven i hinanden som såkaldte stacks. Man kan så bladre mellem de pågældende Widgets, ligesom iOS forsøger at placere den Widget forrest, som passer bedst til dit brugsmønster på det pågældende tidspunkt.

Oversæt

Apples nye app skal være en konkurrent til Google Translate. Den byder til at begynde med oversættelse af både tekst og tale mellem 11 forskellige sprog.

Funktionen til “brug på enheden” giver brugerne mulighed for at opleve alle appens funktioner offline til privat oversættelse af tale og tekst.

translate1 translate2
<
>
Vi har selvfølgelig prøvet den nye app med både tekst og tale. Det er dog for tidligt at sige, om den er bedre og oversætter mere præcist end Google Translate. Der var ikke lige nogen japansk-talende i nærheden, vi kunne spørge.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Åh nej, Samsung One UI 7 kommer først i 2025

Xiaomi lancerer klapmobil og erklærer krig mod Samsung

Samsung opgraderer Fan Edition-serien med Galaxy S24 FE

Nye Xiaomi-mobiler med Leica og MediaTek

HarmonyOS nu på egne ben

Xiaomi nummer 2 i august

Huaweis nye generation af ure

Android 15 er på trapperne

Oplev musikken med dine sanser

iOS 18 er klar til download

Gemini Live er nu for alle med Android

Xperia får AI-billedredigering

Scroll to Top