TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Sådan er iPad Pro under skærmen

Bedre lyd end nogen anden iPad. Og så er den lynhurtig. Men batteriet er ikke noget særligt.

Af / 12/11/2015 - 14:33
Sådan er iPad Pro under skærmen

Gutterne fra iFixit har allerede fået fingrene i en ny iPad Pro, og de er fuld gang med at splitte den ad. Og én af de første konklusioner er ret overraskende: De indbyggede højttalere fylder så meget, at der er mindre plads til batteriet end normalt – set i forhold til produktets størrelse. Batteriet kunne have været en halv gange større. Det betyder “Premium audio” på bekostning af batterilevetiden, skriver iFixit.

De fire højttaler-enheder kunne til sammen have givet plads til et 50% større batteri. Foto: iFixit
De fire højttaler-enheder kunne til sammen have givet plads til et 50% større batteri. Foto: iFixit

Også Ars Technica har kastet sig over deres iPad Pro-testeksemplar, og de leverer nogle af de første benchmark-resultater, som bl.a. viser, at processoren i iPad Pro, Apple A9X, er lige så hurtig som en Intel Core i5 fra 2013 (baseret på en ældre arkitektur end de aktuelle Core i5-processorer, som baserer sig på Broadwell eller Skylake), og den er hurtigere end Intels aktuelle Core M-processor!

A9X er klokket til 2,25 GHz og kommer med 4 GB RAM, og i Geekbench 3 leverer den de hidtil bedste resultater fra nogen tablet eller smartphone fra Apple. 3.233 point (single-core) og 5.498 point (multi-core) er resultatet, og det er for så vidt angår single-core scoren på niveau med Microsofts nye Surface Pro 4, som Ars Technica også har testet.

Men det er den grafiske ydelse, som virkelig adskiller iPad Pro fra alle konkurrenterne. I testprogrammet GFXBench (T-Rex HD) sparker iPad Pro r*v med en framerate på 163,4 billeder i sekundet. Til sammenligning opnår en Surface Pro 4 med Intels HD 520 GPU 110,4 billeder i sekundet, og ikke engang Apples egen 15” MacBook Pro med Retina-skærm baseret på Intel Iris Pro 5200 kan følge med. Den yder 134,9 billeder i sekundet i samme test.

Forskellen i størrelse er faktisk større, end du måske tror. Foto: Apple
Forskellen i størrelse er faktisk større, end du måske tror. Foto: Apple

Faktisk, konkluderer Ars Technica, er iPad Pros grafiske ydelse ikke blot bedre end alle tidligere iDimser fra Apple. Den trumfer hver eneste Intel GPU op til og med Intel Iris Pro 5200. Først når Intel er klar med Iris Pro baseret på Skylake, vil iPad Pro blive overhalet, men det sker ikke før til næste år – og da blot i de allerdyreste produkter på markedet.

Annonce

iPad Pro kan bestilles nu og vil være i butikkerne i morgen.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt det nye fra Apple WWDC

Huawei-scenarie truer: USA stopper Xiaomis chip-udvikling

EU-chok: Nye regler kan få billige smartphones til at forsvinde fra markedet

Dropper Samsung Googles Gemini?

Samsung One UI 8 beta er på vej ud

Oneplus AI kommer snart

OnePlus 13R kan nu overføre filer direkte til Mac

Ny Snapdragon præsenteres til efteråret

Ny OnePlus-tablet bliver Apple-kompatibel

Google Gemini kommer til dit smartwatch

Nu kan AI lave musik på mobilen

Huawei lancerer nye smartwatches, der tester din sundhed med fingerspidserne