Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Sådan bliver OnePlus 10 Pro

Første billeder og næsten alle specifikationer er blevet lækket. Mobilen bliver lanceret på det europæiske marked i april til næste år.

Skrevet af / 25/11/2021 - 10:03
Sådan bliver OnePlus 10 Pro

Kinesiske OnePlus er gået fra at være et mobilmærke for de største nørder til at være på alles læber, mens firmaets markedsandele i Danmark bare bliver større og større.

Ikke mindst takket være topmodellen OnePlus 9 Pro, som kom på markedet tidligere på året.

Læs også Mest topmobil for pengene! OnePlus 9 Pro har meget at leve op til. Den nye topmobil rammer ikke helt plet, men kameraet er det bedste hidtil.

For ikke så længe siden bekræftede OnePlus, at firmaets kommende mobiler fra 2022 ville komme til at dele Android-platform med telefonerne fra mobilgiganten Oppo, der ikke er så kendte på vores breddegrader, men har kæmpe markedsandele i store dele af verden, ikke mindst på det kinesiske hjemmemarked.

OnePlus 10 Pro
OnePlus 10 Pro får et firkantet kameramodul udviklet i samarbejde med Hasselblad. (Foto: @OnLeaks)

Blandt de første mobiler med den nye fusionerede ColorOS og OxygenOS-brugerflade bliver OnePlus 10 Pro, der allerede nu – flere måneder før den forventede lancering – er blevet afsløret i et kæmpe læk.

Det er den kendte Twitter-bruger @OnLeaks, som i samarbejde med 91mobiles har løftet sløret for næsten alle mobilens specifikationer samt de første officielle illustrationer (se billeder her i artiklen) og en sandsynlig lanceringdato.

Således forventes det, at OnePlus 10 Pro bliver lanceret på det kinesiske marked allerede i januar eller februar, mens en international lancering må vente til april.

Specifikationerne kommer til at se sådan ud:

  • 6,7″ QHD+ skærm med 120 Hz opdateringsfrekvens
  • Snapdragon 8 Gen1
  • 8 GB / 12 GB LPDDR5 RAM
  • 128 GB / 256 GB UFS 3.1 lager
  • IP68
  • 48 MP + 50 MP + 8 MP tripple primært kamera
  • 32 MP frontkamera
  • 5000 mAh batteri med 125 W hurtigopladning

Desuden kommer mobilen med 5G, Gorilla Glass og fingeraftrykslæser.

ONEPLUS10PROCOMPLETE02_1636975895 ONEPLUS10PROCOMPLETE012_1636975932
<
>
(Foto: @OnLeaks)

Ved første øjekast er specifikationerne undervældende al den stund, at de er næsten identiske med forgængerens konfiguration. Kun det større batteri og 125 W hurtigopladning er virkelige nyheder, men da mobilen som nævnt også kommer med en helt nyudviklet brugerflade, kan der alligvel blive tale om en anden brugeroplevelse, end vi er vant til

Hvad tænker du? Ligner OnePlus 10 Pro en mobil, du bare må have fingrene i? Skriv dine kommentarer i kommentarfeltet under artiklen.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

1 kommentar til “Sådan bliver OnePlus 10 Pro”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top