TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

R-versionen af OnePlus 12 lanceres i Danmark

Både OnePlus 12 og OnePlus 12R vil blive lanceret på det europæiske marked d. 23. januar.

Af / 19/12/2023 - 16:48
R-versionen af OnePlus 12 lanceres i Danmark

OnePlus har nu eksisteret i 10 år, og det fejrede det kinesiske firma med manér for blot få dage siden. I en video produceret til lejligheden løfter OnePlus derfor sløret for flere detaljer om den kommende topmobil, OnePlus 12, som firmaet lancerede på det kinesiske marked i begyndelsen af december.

I videoen, som du kan se længere nede i artiklen, får vi flere detaljer og masser af billeder af den kommende OnePlus 12. Og så får vi at vide, at budgetudgaven OnePlus 12R for første gang bliver tilgængelig uden for Indien og Kina.

Læs også Nyhed: OnePlus 12 lanceret i Kina Bliver en af de første smartphones på markedet med Snapdragon 8 Gen 3.

OnePlus’ R-serie har en del til fælles med firmaets T-modeller – såsom OnePlus 10T – som vi ikke har set nye udgaver af siden 2022. Der er tale om en lidt billigere topmodel, som ifølge rygter bl.a. kommer med Snapdragon 8 Gen 2-processor, hvor OnePlus 12 kan prale af den helt nye Snapdragon 8 Gen 3-processor.

Begge telefoner vil blive lanceret på det internationale marked ved en lanceringsevent, som OnePlus har døbt “Smooth Beyond Belief”. Lanceringen finder sted d. 23. januar 2024 kl. 15.

Annonce
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Superkamera i foldbar Samsung

Seneste rygter om iPhone 17

Smartere Siri yderligere forsinket

Dårlige nyheder fra OnePlus

Ny iPad Air med M3-chip

Mød PetPhone, verdens første mobil til dit kæledyr

Nothing Phone (3a) og (3a) Pro lanceret

Galleri: Huaweis foldbare smartphone med tre skærme

Her er Samsungs nye Android XR headset

HMD-mobil til teenagere

Her er Xiaomi 15 og Xiaomi 15 Ultra

Hold dig i form med Xiaomi