PHAB2 Pro med Googles Tango

Lenovos nye mobil er først ude med fungerende Augmented Reality.

Foto: Lenovo

Lige siden Google begyndte at vise sin Augmented Reality-teknologi, som man har arbejdet på i Project Tango, er det blevet diskuteret, hvornår det ville blive til virkelighed. En blanding af de fysiske realiteter med simulerede objekter, så det ser naturligt i tre dimensioner, er ikke nogen lille opgave, især ikke på en mobiltelefon. Men teknikken blev torsdag vist på Lenovos Tech World-konference, hvor man fremviste den kommende PHAB2 Pro.

Foto: Lenovo

For at kunne måle og spore virkeligheden omkring dig har den hele tre kameraer på bagsiden. Et til at filme som normalt, et der måler afstanden og dybden, samt et, der registrerer bevægelse.

Foto: Lenovo

Læs her hvordan Tangos Augmented Reality fungerer

Det er meget at finde plads til i en mobil af normal tykkelse (8,9 mm). På indersiden finder vi en Snapdragon 652-processor, optimeret til Tango-apps og et usædvanlig generøst batteri på 4.050 mAh. På bagsiden er der også en fingeraftrykslæser.

Foto: Lenovo

Skærmen er på hele 6,4 tommer i qHD-opløsning for at man kan få glæde af AR-indholdet. Lyden er heller ikke glemt. Der er Dolby Atmos-afspilning og Dolby 5.1-optagelse via tre mikrofoner.

Den fås i champagnegylden og metalgrå, og udsendes i september for USD 500.

Fakta:
Skærm: 6,4″ IPS 1.440 x 2.560 punkter
Kamera: 16 Mp + 8 Mp
Processor: Snapdragon 652
Lager: 4 GB / 64 GB
Batteri: 4.050 mAh med turbooplader

Mere om Phab 2 Pro med Lenovo

Foto: Lenovo

I september kommer også to mindre modeller. PHAB2 Plus er en foto-orienteret mobiltelefon med to 13-MP-kameraer på bagsiden. Det er ret lysfølsom med F2.0, hurtig fokus og samme billedprocessor, som der sidder i Leicas kameraer. Det kommer til at koste USD 300.

Foto: Lenovo

PHAB2 er budgetmodellen i serien. På trods af dette har den også nogle AR-funktioner, men er ikke så avanceret som topmodellen, da den nøjes med et kamera på 13 MP. Skærmen er stadig 6,4 tommer, og den har 32 MB hukommelse, der kan udvides med SD-kort. Prisen er rimelig:USD 200

Læs her hvordan Tangos Augmented Reality fungerer

Les videre
Exit mobile version