TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

OnePlus Z bliver ny billig-model

Tredje model i OnePlus 8-serien bliver en budgetmobil, og den er lige på trapperne.

Af / 30/04/2020 - 08:20
OnePlus Z bliver ny billig-model

OnePlus brød igennem på mobilmarkedet for godt fem år siden med billige topmodeller som OnePlus 2, der havde samme specifikationer som datidens topmodeller, men kunne købes for under 3.000 kroner.

Firmaets nyeste topmodeller – f.eks. den helt nye OnePlus 8 Pro – er stadig en smule billigere end de dyreste smartphones fra firmaer som Apple og Samsung, men koster alligevel så meget, at mange af OnePlus´ oprindelige fans forlængst er sprunget fra.

EWrSpoaXYAEAxsA
(Foto: @Slashleaks)

Muligvis derfor er den kinesiske mobilproducent nu på vej med en budgetudgave af OnePlus 8-serien. Det skriver tyske Androidpit, som bl.a. baserer sin historie på lækkede billeder fra Twitter-brugeren Slashleaks samt en historie fra netmediet Newsgyre.

Den kommende mobil får angiveligt navnet OnePlus Z og bliver dermed også til en slags efterfølger til mellemklassemodellen OnePlus X fra 2015.

De lækkede billeder antyder, at den kommende budgetmobil får en helt almindelig flad skærm uden afrundede kanter. Opdateringsfrekvensen bliver på 90 Hz (som på sidste års OnePlus 7T og OnePlus 7T Pro McLaren Edition), mens processoren under skærmen bliver MediaTek Dimensity 1000-SoC med 5G-understøttelse.

EWvWYt8XkAAahwL
(Foto: @Slashleaks)

OnePlus Z skal angiveligt komme i to versioner med hhv. 8 GB RAM / 128 GB indbygget lager og 12 GB RAM / 256 GB indbygget lager. Kameraet bliver tredobbelt med en hovedsensor på 48 Mp, skriver Androidpit.

Og selvom der altså er tale om en budgetmodel, bliver prisen stadig højere, end OnePlus’ gamle fans sikkert drømmer om. EUR 600 – svarende til knap 4.500 kroner – kommer der angiveligt til at stå på prislappen.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie