TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

OnePlus risikerer amerikansk boykot efter anklager om dataspionage

Amerikanske politikere kræver en undersøgelse af den kinesiske producent efter påstande om, at OnePlus-mobiler indsamler brugerdata uden samtykke. Selskabet kan potentielt møde samme skæbne som Huawei.

Af / 02/07/2025 - 12:58
OnePlus risikerer amerikansk boykot efter anklager om dataspionage

To fremtrædende amerikanske lovgivere har formelt anmodet det amerikanske handelsministerium om at undersøge sikkerhedsrisici ved mobiler fra kinesiske OnePlus. Ifølge et brev til handelsminister Howard Lutnick hævder lovgiverne, at OnePlus-enheder muligvis indsamler og sender følsomme brugerdata, herunder skærmbilleder, til servere under kinesisk kontrol uden brugersamtykke. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Læs også Nyhed: Amerikanske sanktioner truer Xiaomis chip-udvikling Nye amerikanske restriktioner kan torpedere Xiaomis udvikling af egne smartphone-processorer, kort efter at den kinesiske producent har lanceret sin første XRING O1-chip.

Alvorlige anklager

Medlemmerne af Repræsentanternes Hus John Moolenaar (Republikaner) og Raja Krishnamoorthi (Demokrat) fra Husets særlige udvalg vedrørende Kina baserer deres anmodning på en teknisk analyse udført af et unavngivent kommercielt selskab. Analysen hævder at have identificeret “indlejret software i OnePlus-firmware, der tilsyneladende er i stand til lydløst at tage skærmbilleder uden brugerens vidende eller samtykke”.

Særligt problematisk er påstanden om, at selve operativsystemet, ikke brugerinstallerede apps, angiveligt etablerer hyppige forbindelser til servere drevet af kinesiske virksomheder, og dermed omgår brugergodkendelser og standard sikkerhedsprotokoller.

Inden for få minutter efter aktivering overførte en OnePlus 12-enhed brugerdata til servere hostet på amerikansk cloud-infrastruktur, men administreret af kinesiske virksomheder,” skriver lovgiverne i deres anmodning.

OnePlus, som har hovedkontor i Shenzhen og ejes af den kinesiske elektronikgigant BBK Electronics gennem datterselskabet Oppo, har endnu ikke kommenteret anklagerne. Det amerikanske handelsministerium har heller ikke reageret på politikernes anmodning.

Annonce

Potentielle konsekvenser

Lovgiverne har specifikt bedt handelsministeriet om at aktivere dets såkaldte Information and Communications Technology and Services (ICTS) program til at undersøge OnePlus’ smartphones. Programmet blev etableret i 2019 og giver ministeriet myndighed til at forbyde eller begrænse teknologi fra “udenlandske modstandere”, hvis den udgør “uacceptable risici” for USA’s nationale sikkerhed.

Hvis der er hold i beskyldningerne, kan konsekvenserne blive alvorlige for OnePlus. De to politkere har direkte anbefalet at overveje at tilføje virksomheden til USA’s såkaldte Entity List, hvilket ville begrænse OnePlus’ adgang til amerikansk teknologi – præcis den samme type sanktion, der i praksis tvang Huawei ud af det amerikanske marked i 2019.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsung Galaxy S26: Pris, lancering og specifikationer lækket

Glem iPhone og Samsung: Her er fire kinesiske smartphones du kan købe i stedet

Her er Samsung Galaxy Z TriFold

Slut med at styre Netflix på TV'et fra din smartphone

Nuser helt på månen: Swatchs nye samler-ur må kun sælges, når det sner i Alperne

iPhone Air og Galaxy S25 Edge flopper - nu dropper kinesiske producenter slim-modeller

Smart optager med autosync

Budget-flagskib og billigt smartwatch fra OnePlus før jul

Pixel-mobilerne får Airdrop

Frankrig om chatkontrol: "Vi er taget som gidsel af databeskyttelsen"

Slut med årlige iPhone-lanceringer

Lover langsom og rolig Android-oplevelse