TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

OnePlus har lanceret OnePlus Nord CE 2

Mobilen koster under 3.000 kroner, men byder alligevel på 5G og 65 W hurtigopladning.

Af / 17/02/2022 - 17:05
OnePlus har lanceret OnePlus Nord CE 2

Den første OnePlus Nord CE, der kom i sommeren 2021, er blandt de mest populære produkter i Nord-serien. Den kostede allerede fra begyndelsen under 3.000 kroner og skulle alligevel forsøge at give brugerne alle de vigtigste funktioner fra den oprindelige Nord-model – deraf navnet CE, som står for “Core Edition” – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Læs også TEST: OnePlus Nord CE 5G Med OnePlus Nord CE 5G har den kinesiske mobilproducent fundet noget nær den perfekte balance mellem pris og kvalitet.

Det klarede den til UG med kryds og slange, så det er ingen stor overraskelse, at OnePlus allerede er på banen med en efterfølger, som – heller ikke overraskende – har fået navnet OnePlus Nord CE 2.

“OnePlus Nord CE 2 5G forbedrer de vigtige funktioner, vores brugere vægter højest og til en fair pris. Med 65W SuperVOOC-hurtigopladning, et kraftigere chipset og et opgraderet kamerasystem er OnePlus Nord CE 2 5G en fremragende hverdagstelefon, der bibeholder OnePlus’ høje kvalitetsniveau,” siger Pete Lau, grundlægger af OnePlus, i en pressemeddelelse, som firmaet har udsendt i forbindelse med lanceringen.

Farvel Snapdragon, goddag MediaTek

Den første OnePlus Nord CE var baseret på en Snapdragon 750-processor fra Qualcomm, men med 2’eren fortsætter OnePlus det chip-samarbejde med firmaet MediaTek, som første gang så dagens lys, da OnePlus sendte OnePlus Nord 2 på gaden.

2022 01 26 ONE PLUS IVAN 14796
OnePlus Nord CE 2 er tilgængelig fra den 10. marts i farverne Gray Mirror og Bahama Blue. (Foto: OnePlus)

Den nye OnePlus Nord CE 2 er således drevet af et MediaTek Dimensity 900 octa-core chipset med en 6 nm-arkitektur, der understøtter 5G på begge SIM-kort og Wi-Fi 6.

Annonce

Det optimerede design skal sikre strømeffektivitet med forbedret termisk kontrol, systemstabilitet og mulighed for lange spilsessioner, lover OnePlus.

Mobilen får også samme 65 watt hurtigopladning som OnePlus Nord 2, hvilket vil sige, at det 4800 mAh store batteri kan oplades fra 0 til 100 procent på blot 32 minutter. Trådløs opladning tilbydes derimod ikke.

Skærm og kamera

Telefonen er udstyret med en 6,43 tommers FHD+ Fluid AMOLED-skærm med en opdateringsfrekvens på 90 Hz. Skærmen er HDR10+ certificeret og beskyttes af Gorilla Glass 5.

Lysstyrken kan komme op på 800 nit.

2022 01 26 ONE PLUS IVAN 14255 H
OnePlus Nord CE 2 har et 64 Mp triplekamera på bagsiden, der består af hovedsensoren på 64 MP, et 8 MP ultravidvinkelkamera og et 2 Mp makroobjektiv. (Foto: OnePlus)

OnePlus Nord CE 2 har et 64 megapixel triplekamera på bagsiden, der består af hovedsensoren på 64 megapixel, et 8 megapixel ultravidvinkelkamera og et 2 megapixel makroobjektiv.

Selfie-kameraet er på 16 megapixel.

Alt det andet

OnePlus Nord CE 2 kommer med Android 11 og OnePlus’ egen OxygenOS 11.3-platform. Senere på året vil mobilen blive opgraderet til Android 12 og OxygenOS 12.

Med sine 7,8 mm er telefonen slankere end sin forgænger. Den kommer desuden med 3,5 mm minijack-stik, og hukommelsen kan udvides med op til 1 terabyte ved hjælp af microSD-kort, hvilket er nyt i forhold til forgængeren.

Pris og tilgængelighed

OnePlus Nord CE 2 er tilgængelig fra den 10. marts i farverne Gray Mirror og Bahama Blue.

Mobilen vil til den tid kunne købes for 2.899 kroner for en konfiguration med 8 gigabyte RAM og 128 gigabyte indbygget lager.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie