TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Nyhed

OnePlus 13 lanceres globalt i januar 2025

Topmodellen blev lanceret i Kina for en måned siden med Qualcomms nyeste Snapdragon 8 Elite-processor.

Af / 02/12/2024 - 15:03
OnePlus 13 lanceres globalt i januar 2025

OnePlus 13 blev lanceret i Kina med Android 15 suppleret med brugerfladen Colour OS 15, som OnePlus har til fælles med Oppo. Men nu er den kinesiske mobil på vej til brugerne i Danmark med den internationale version af Android 15 (med Google-apps) samt brugerfladen OxygenOS i version 15.

Lanceringen bliver i januar 2025. Det fortæller OnePlus i dag i en pressemeddelelse.

Læs også Nyhed: OnePlus lancerer ny topmobil med Snapdragon 8 Elite Ny OnePlus-mobil lanceret i kinesisk version med Color OS 15, 6.000 mAh batteri og IP69-certificering.

Her bliver det også afsløret, at den internationale version af OnePlus 13 vil blive tilgængelig i tre farver: Midnight Ocean, Black Eclipse og Arctic Dawn.

Midnight Ocean-modellen får en bagsiden i vegansk mikrofiberlæder, mens Black Eclipse-modellen får en sort rosewood-struktur i glas, som giver et realistisk træmønster, lover OnePlus. Arctic Dawn-versionen kommer med glasbelægning, der skal give en behagelig overflade fri for fingeraftryk.

Aqua Touch, som OnePlus introducerede med sidste års topmodel, OnePlus 12, kommer i en ny version 2, der skal kunne registere vanddråber og tilpasse berøringsindstillingerne derefter. Derudover bliver den IP69-certificeret.

Annonce
Læs også TEST: OnePlus 12 OnePlus 12 har meget at leve op til. Heldigvis lever den - næsten - op til forventningerne.

Kameraet bliver atter engang udstyret med Hasselblad-teknologi og kommer bl.a. med 4K Dolby Vision-video.

Kinesiske specifikationer

Mere har OnePlus i skrivende stund ikke afsløret om den internationale model, men med stor sandsynlighed kommer den danske version af OnePlus 13 ligesom den kinesiske med Qualcomms nyeste Snapdragon 8 Elite-processor, et batteri på 6.000 mAh samt en skærm på 6,82″ med høj opløsning (3.168 x 1.440 pixel), hurtig opdateringshastighed (120 Hz) og en maksimal lysstyrke på 4.500 nit.

Det er nemlig specifikationerne for den kinesiske model, der koster fra 4.499 yuan (svarende til 4.340 kroner) for modellen med 12 GB RAM og 256 GB lager.

(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nothing klar med smartwatch med ChatGPT for under 1.000 kroner

Google viser Pixel 10 i teaser-video

Snart kan du teste iOS 26

Samsung registrerer varemærket "Galaxy Z TriFold" til sin første dobbeltfoldbare smartphone

Alt om Pixel 10 Pro Fold lækket

Apples foldbare iPhone får skærm fra Samsung

Apple trækker i land

Gemini på håndleddet

Samsungs nye foldbare med endnu mere AI og langt slankere design

OnePlus udvider sortimentet: Nord 5, Nord CE 5 og nyt 43 mm Watch 3 lanceret

Spansk politi mistænker Pixel-brugere for at være narkohandlere

Først Huawei, nu OnePlus?