Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Nye Samsung Galaxy A-mobiler får hurtig opdateringsfrekvens

Galaxy A52 og Galaxy A72 får 90 Hz, mens skærmen på Galaxy A52 5G kommer helt op på 120 Hz.

Skrevet af / 11/02/2021 - 17:21
Nye Samsung Galaxy A-mobiler får hurtig opdateringsfrekvens

Indtil videre har det kun været Samsungs dyreste topmobiler – som Galaxy S21 Ultra, Galaxy S21+ 5G, Galaxy Z Fold 2 og Galaxy Note 20 Ultra 5G – der har været udstyret med høj opdateringsfrekvens på 90 eller 120 Hz.

Normale mobilskærme har en opdateringsfrekvens på 60 Hz, og den højere frekvens betyder, at brugeroplevelsen bliver ekstremt flydende og hurtig, ikke mindst når man bevæger sig rundt i mobilens menuer eller scroller på websider.

Samsung Galaxy A72
Samsung Galaxy A72 kommer med Snapdragon 720 processor og en skærm med 90 Hz opdateringsfrekvens. (Foto: @OnLeaks)

Og nu lader det til, at de høje opdateringsfrekvenser er på vej til i hvert fald tre Samsung-mobiler i mellemklassen. Det skriver techmediet Sammobile, der refererer unavngivne kilder hos Samsung for at have bekræftet, at de kommende Galaxy A52 og Galaxy A72-modeller begge vil få en skærm med 90 Hz opdateringsfrekvens (svarende til skærmen på den populære OnePlus 7 Pro fra 2019), mens Samsung Galaxy A52 5G får samme 120 Hz opdateringsfrekvens som de nyeste mobiler i den dyrere Galaxy S-serie.

Sammobile regner med, at Galaxy A52 5G kommer med Qualcomms Snapdragon 750G, der i sagens natur understøtter 5G, men altså også skulle være i stand til at drive den højere opdateringsfrekvens.

De to andre modeller vil derimod skulle nøjes med en Snapdragon 720, der ikke er nær så kraftig, og derfor må de to mobiler “nøjes” med en opdateringsfrekvens på 90 Hz.

5G-versionen af Samsung Galaxy A52 kommer med Snapdragon 750G processor og en 6,5″ skærm med 120 Hz opdateringsfrekvens. (Foto: @OnLeaks)

Både Galaxy A52 og A52 5G vil i øvrigt komme med 6,5″ S-AMOLED skærm med FHD+ opløsning, 64 Mp kamera samt 12 Mp ultravidvinkel, 5 Mp dybdesensor og 5 Mp makrolinse plus et 32 Mp frontkamera.

Mobilerne kommer desuden med 4500 mAh batteri, der understøtter 25W hurtigopladning, og begge modeller kommer med Android 11.

Alle tre mobiler kommer formentlig på markedet i løbet af marts måned.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Apple i shitstorm: Undskylder nu for brutal reklame

Nokia 3210 er tilbage!

Klogere og stærkere - samme kamera

iPad Pro får to OLED-paneler

Ny iPad Air fås i to størrelser

Nothings designkonkurrence er afsluttet

Sov du over dig i morges? Apple indrømmer, at det var deres skyld!

Tag en digital detox med Nokias nye dumme mobiler

Her er HMD's egne mobiler

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Scroll to Top