TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
☀️SOMMERTILBUD☀️ LB+ Total 6 uger for bare 6 kroner!

Norden først med ZTE Blade III

Budget-succesen Blade kommer nu i sin tredje udgave og har fået væsentlige opgraderinger af softwaren.

Af / 21/09/2012 - 10:01
Norden først med ZTE Blade III

Da ZTE kom med Blade 2010 var den budgetkongen. Man fik en sympatisk smartphone til næsten ingen penge. Og succesen lod ikke vente på sig. Ifølge ZTE solgte man hele 140.000 eksemplarer i Norden.

Efterfølgeren Blade II havde det sværere. Konkurrenterne havde ikke tænkt sig at lade ZTE lægge beslag på budgetsegmentet, så de havde lanceret matchende mobiler, hvilket gjorde, at den havde betydelig sværere ved at overbevise køberne.

Når man nu kommer med Blade III, har man sørget for at rette alle svagheder og opgraderet det meste. Ifølge ZTE er det den første smartphone i dette prissegment, som har en 4-tommers skærm og Android 4.0. De siger også, at de har taget kritikken til sig fra Blade II om manglende hukommelseskapacitet og tidoblet hukommelsen, plus at der kan udbygges med hukommelseskort. Man får desuden et 5 MP kamera, Bluetooth og hurtigt trådløst netværk. Trods dette ligger prisen stadig på et meget lavt niveau.ZTE Blade III Ljud BildVi har taget et hurtigt kig på mobilen, og den føles faktisk, som burde den koste mere, end den gør. Byggekvaliteten er god, og den ser faktisk ikke billig ud, specielt den hvide variant. Takket være at ZTE ikke har lagt en masse unødvendige funktioner i grænsesnittet, så føles den desuden relativt hurtig at bruge. Vi vil vende tilbage med en mere detaljeret test i november nummeret.

Fakta:
Operativsystem: Android 4.0
Skærm: 4 tommer 480 x 800 TFT
Processor: 1 GHz Qualcomm
Hukommelse: 512 MB / 4 GB + microSD
Kamera: 5 MP med autofokus
Trådløst: Bluetooth 2.1, Wifi 802.11b/g/n
Størrelse: 121 x 64 x 10,9 mm
Vægt: 136 gram
Batteri: 1.600 mAh

Blade III fra ZTE kommer i sort til oktober og senere også i hvid til en pris på ca. 1.300 kroner.

Annonce
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Samsungs nye foldbare med endnu mere AI og langt slankere design

OnePlus udvider sortimentet: Nord 5, Nord CE 5 og nyt 43 mm Watch 3 lanceret

Spansk politi mistænker Pixel-brugere for at være narkohandlere

Først Huawei, nu OnePlus?

Nothing lancerer intet mindre end sin dyreste mobil nogensinde

WhatsApp får AI-funktioner uden at læse dine beskeder

Apple åbner iPhone for konkurrenter til AirDrop

Fairphone 6 lanceret i Google-fri udgave

AI fylder næsten ingenting på nettet

Adobes billed-AI i mobilen

Spændende OnePlus-nyheder på vej

Android 16 er her allerede