Nyhed

Motorola vil være ung med de unge

Med Motorola Edge 30 Fusion og Edge 30 Neo går den kinesiske producent i nye retninger for så vidt angår design og materialer.

Motorola Milano launch TOP

(Foto: Peter Gotschalk)

Motorola lancerede ikke blot den nye topmodel Edge 30 Ultra ved dagens stort anlagte arrangement i Milano. To nye mellemklassemodeller blev det også til, nemlig Motorola Edge 30 Fusion og Edge 30 Neo.

Sammen med Motorola Edge 30 Ultra (til højre) lancerede firmaet også Motorola Edge 30 Fusion (i midten) samt den prisbillige Motorola Edge 30 Neo (til venstre). (Foto: Peter Gotschalk)

De to nye modeller går dog helt nye veje end Motorolas tidligere mobiler i samme prisklasse. Nu satses der på lækkert design og nye farver.

Læs også Motorola lancerer vild flagskibsmobil Med Motorola Edge 30 Ultra har den kinesiske mobilproducent lanceret sit hidtil mest ambitiøse produkt.

Motorola Edge 30 Fusion

Med denne model vil den kinesiske mobilproducent “bygge bro mellem fantastisk design og nye flagskibsfunktioner”.

Kanterne er symmetrisk buet, ligesom aluminiumsrammen er sandblæst og poleret.

Motorola Edge 30 Fusion bliver bl.a. tilgængelig i farven Aurora White. (Foto: Motorola)

Oven i det lækre design får du god ydelse takket være Qualcomms Snapdragon 888+ 5G-processor samt op til 12 GB RAM. Motorola Edge 30 Fusion byder desuden på op til 512 GB indbygget lagerplads.

Hovedkameraet på 50 megapixel kommer med OIS samt den særlige all-pixel fokus-funktion, som anvender 32x flere pixels til at fokusere på motivet end almindelige mobilkameraer, hævder producenten. Kameraet har også en ultravidvinkellinse på 13 megapixel samt en dedikeret dybdesensor. Frontkameraet er på 32 megapixel.

Den kantløse pOLED-skærm måler 6,55″ og kommer med HDR10+, FHD+ opløsning samt en opdateringshastighed på 144 Hz.

Oven i det lækre design får du god ydelse takket være Qualcomms Snapdragon 888+ 5G-processor samt op til 12 GB RAM. (Foto: Peter Gotschalk)

Batteriet på 4400 mAh kan lades lynhurtigt op med op til 68W.

Motorola Edge 30 Neo

Denne mobil er det første produkt lanceret i partnerskab med Pantone, verdens førende firma “inden for farvekonsistens og nøjagtighed for mærker og designere over hele verden,” skriver Motorola i en pressemeddelelse.

Motorola Edge 30 Neo fremstilles i fire forskellige ægte Pantone-farver: Very Peri, Aqua Foam, Black Onyx eller Ice Palace. I Danmark er det dog kun farverne Very Peri (længst til højre) og Black Onyx (nummer to fra venstre), som bliver tilgængelige i butikkerne. (Foto: Peter Gotschalk)

Hver model har et subtilt Pantone-chipindlæg på bagsiden af mobilen samt mulighed for at personliggøre telefonen ved at integrere farver på tværs af brugergrænsefladen.

Et LED-bånd omslutter kamerahuset og lyser ved notifikationer på forskellige måder, du selv kan tilpasse.

Motorola Edge 30 Neo kommer med en 6,28″ pOLED-skærm med 120 Hz opdateringsfrekvens og FHD+ opløsning. Den har to kameraer – 64 megapixel hovedsensor med OIS samt 13 megapixel ultravidvinkel – samt et 4020 mAh batteri, der kan oplades med op til 68W.

Hele værket drives af en Snapdragon 695 5G-processor.

Pris og tilgængelighed

Motorola Edge 30 Fusion vil kunne købes i Danmark fra den 9. september i farverne Cosmic Grey og Aurora White. Den vejledende pris er 4.499 kroner.

Hvert eksemplar af Motorola Edge 30 Neo har et subtilt Pantone-chipindlæg på bagsiden af mobilen. (Foto: Motorola)

Motorola Edge 30 Neo kommer ligeledes i butikkerne fra den 9. september. Mobilen er tilgængelig i farverne Very Peri og Black Onyx. Den vejledende pris er 2.999 kroner.

Les videre
Exit mobile version