Lumia-chef skifter fra Nokia til Apple

Nokias Ari Partinen har arbejdet med det fremragende kamera i Lumia-mobilerne. Nu får Apple glæde af hans ekspertise.

De senere år har vi set salget af kompaktkameraer falde som en sten, især på grund af stadig bedre kameraer i smartphones. Nokias Lumia-mobiler er ofte blandt de bedste på det punkt, og får gode anmeldelser i tests. Det gælder f. eks. Nokias 808 PureView-mobil, som bruger en speciel pixelsammensætning for at opnå billeder med meget større detaljeskarphed.

En af fædrene til Lumia-kameramodulerne forlader nu Nokia og starter hos Apple. Ari Partinen, som har har en baggrund som fotograf, afslørede i sidse uge på Twitter, at han skifter job.

Skiftet fra Nokia til Apple tyder på, at Apple satser på at skaffe sig et forspring på kameramoduler, men det dog er tvivlsomt, om vi allerede får noget af Partinens ekspertise at se den kommende iPhone 6.

Les videre
Exit mobile version