TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Kommentar

Kan jeg så få min oplader?!

Nej, det er ikke for planetens skyld! Når opladeren mangler i æsken, er det for at score kassen.

Af / 08/09/2024 - 12:00
Kan jeg så få min oplader?!
comment Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Forstå mig ret: Jeg er hundrede procent tilhænger af at skåne miljøet. Men det er bare ikke det, det handler om her.

De senere år er mobilopladeren blevet en truet art. Tidligere lå der altid en lader i æsken, når man pakkede en ny mobil ud. Men i dag er den blevet et særsyn. Selv når du køber en skidedyr flagskibstelefon til 10.000 kroner, eller det, de er værre, får du kun et USB-C-kabel med, sådan at du kan oplade telefonen fra din PC.

Når man spørger mobilproducenterne, er (bort)forklaringen, at man ikke vil bidrage til unødvendig miljøforurening, og at de fleste mobilkøbere allerede har en skuffe fuld af opladere.

Så når Apple, Samsung, OnePlus og Google dropper opladeren, skal du altså se det som en service for at redde planeten.

Læs også Derfor kan du ikke længere skrue op og ned for lyden med din iPhone Du kan ikke længere bruge volumen-knapperne til at justere lydstyrken på eksterne højttalere. Undtagen hvis du streamer lyden via AirPlay eller Bluetooth.

Kære mobilproducenter, jeg tror jer ikke over en dørtærskel! Når i fjerner opladeren, er det simpelthen for at score kassen!

Annonce

Det, der er det galt ved argumentet, er, at de gamle opladere, som kunderne måtte have liggende i kommodeskuffen, ikke understøtter de nyeste opladningsstandarder. Hvis du vil oplade mobilen med super-duper-ultraspeed (rekorden er lige nu 320 W) , er du nødt til at købe en ny oplader.

Læs også Earth Day: Sådan kan din mobil bidrage til at redde planeten! I anledning af den årlige Earth Day får du her fem gode råd til at passe på batteriet i din mobil - og yderligere fire råd til at spare på mobilstrømmen.

Det er en genial plan: Først øger I indtjeningen ved at fjerne opladeren. Dernæst tjener I ekstra ved at sælge den separat.

Men det har bare ikke en skid at gøre med miljøet.

Hvis i virkelig vil redde verden (og det vil jeg anbefale, da en klode i brand er bad for business), så har jeg et gratis råd til alle jer mobilproducenter (I kan takke mig bagefter):

Lav færre mobiltelefoner!

Hold op med at udsende to modelgenerationer om året. De nyeste mobiler bliver leveret med løftet om op til syv års opdateringer, men så længe er der ingen, der beholder den gamle mobil. Når der kommer en ny model, bliver den gamle bare lagt ned i kommodeskuffen sammen med sidste og forrige års mobil. Og måske ligger der også en enkelt gammel 15 W oplader der.

Ressourceforbruget og miljøbelastningen i form af forurening og kuldioxidudledning ved at producere endnu en generation af mobiler er uendelig meget større end ved at producere en langt mindre avanceret mobiloplader, der oven i købet kan bruges til meget andet, når mobilen har lidt skuffedøden.

Så hvis I mener det alvorligt med at være grønne, så lav kun de mobiler, der reelt er brug for. Og husk opladeren!

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mediatek ruster sig til AI-mobiler

Verdens tyndeste iPhone næste år?

Google aflytter din Pixel

Nu rulles tyverisikring til Android ud

Oura Ring 4 med betydelige forbedringer

Åh nej, Samsung One UI 7 kommer først i 2025

Xiaomi lancerer klapmobil og erklærer krig mod Samsung

Samsung opgraderer Fan Edition-serien med Galaxy S24 FE

Nye Xiaomi-mobiler med Leica og MediaTek

HarmonyOS nu på egne ben

Xiaomi nummer 2 i august

Huaweis nye generation af ure