Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
Vi udfører vedligeholdelse på vores hjemmeside fra kl. 23.00 den 22.04.24. Der vil forekomme nedetid.

Kinesere vil tage en bid af Apple og Samsung

Kinesiske Huawei vil være nummer 3 på det danske smartphone-marked. Våbnet bliver lanceret i morgen.

Skrevet af / 06/05/2014 - 16:20
Kinesere vil tage en bid af Apple og Samsung

“Huawei lancerer onsdag den high-end smartphone, der skal tage markedsandele fra blandt andet Samsung og Apple. Den er et vigtigt led i Huaweis strategi om at blive nr. 3 på det danske marked for smartphones.”

Sådan indleder den kinesiske tele-gigant en pressemeddelelse, der netop er landet i indbakkerne hos de danske medier. Den omtalte smartphone er efter al sandsynlighed at dømme den kommende topmodel, Huawei Ascend P7 (opfølgeren til den eksisterende topmodel Ascend P6) som den kinesiske mobilproducent vil løfte sløret for i morgen, onsdag den 7. maj, ved et stort anlagt arrangement i Paris, hvor Lyd & Billede naturligvis også vil være til stede.

”Jeg kan bekræfte, at vi i Paris på onsdag præsenterer en smartphone, der bliver tyndere og lettere end andre 4G-smartphones på markedet. Der er også arbejdet meget på at give telefonen et flot, unikt design. Vi har store forventninger til salget i Danmark, fordi vi mener, den rammer et behov, konkurrenterne ikke dækker,” siger Thor Gøtz, salgsdirektør, Huawei Device Danmark, i pressemeddelelsen.

Både specs og billeder af Huaweis kommende topmodel er forlængst blevet lækket på nettet. Ascend P7 kommer således angiveligt med 4G/LTE, 5” Full HD skærm, 1,6 GHz quad-core processor, 2 GB RAM, 16 GB lagerplads, der kan udvides med microSD-kort samt 8 MP kamera.

004-b21a120e9b8591c8
Lækket billede af den kommende Huawei Ascend P7.

I morgen, onsdag, begynder Huaweis pressemøde klokken 14, og klokken 15 skulle den nye smartphone være officiel. Du vil kunne læse alt om den nye telefon her på lydogbillede.dk kort tid derefter.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top