Nyhed

iPhone SE 3 og ny iPad Air på trapperne

Lanceres formentlig allerede 8. marts.

(Foto: Apple)

Apple plejer at have to større og to mindre produktlanceringer i løbet af et kalenderår. Den første finder som regel sted i løbet af foråret. Sådan var det også i 2021, hvor Apple i april måned bl.a. lancerede en ny iPad Pro og en ny iMac, begge med med M1-processor.

Desuden bød 2021 på et nyt Apple TV, en ny iPad mini, nye iPhone-modeller, nyt Apple Watch, nye AirPods og nye MacBook Pro’er med M1 Pro- og M1 Max-processorer.

Men et par af Apples vigtigste produkter glimrede ved deres fravær i 2021, nemlig iPhone SE og iPad Air. Begge produkter blev senest fornyet tilbage i 2020, så der har længe været god grund til at regne med at se nye versioner af iPhone SE og iPad Air i løbet af i år.

Og hvis vi skal tro på erhvervsmediet Bloomberg, er ventetiden snart forbi. I hvert fald skriver mediet nu, at Apple planlægger at lancere de nye produkter d. 8. marts.

Læs også Tre år gammelt design, fem år gammel skærm og indmad fra 2020 iPhone SE er den bedste mellemklassemobil, du kan købe lige nu. Hvis du ellers kan affinde dig med ét meget stort minus.

iPhone SE 3

Den nye mobil bliver som nævnt den første opdatering af iPhone SE-serien i to år. 5G, et forbedret kamera og en hurtigere processor ventes at være blandt nyhederne.

Designet ændrer sig ikke, så iPhone SE 3 kommer til at ligne forgængeren fra 2020.

iPad Air

Også den nye iPad Air vil komme med 5G, ligesom rygterne vil vide, at tabletten får en Apple A15-processor under skærmen.

Læs også Bedste iPad Air til dato Apples nyeste iPad Air kombinerer let og elegant design med monsterstærk ydelse.

iOS 15.4

Udover at annoncere de førnævnte enheder planlægger Apple også at frigive iOS 15.4, mener Bloomberg at vide.

Softwareopdateringen vil bl.a. tilføje Face ID-understøttelse for personer, der går med mundbind, hvilket vil gøre det lettere for brugerne at låse deres enheder op.

iOS 15.4 byder også på nye emojis samt Universal Control, som gør det muligt for brugerne at bruge et enkelt tastatur og en enkelt trackpad på tværs af flere iPads og Mac-computere.

Les videre
Exit mobile version