TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

iPhone 6S i danske butikker

Kan forudbestilles fra 2. oktober.

Af / 28/09/2015 - 17:03
iPhone 6S i danske butikker

Ventetiden er snart forbi. Apple udruller de nye iPhone-modeller i 40 nye lande fra 9. oktober, og Danmark er med på listen.

Både iPhone 6S og 6S Plus har fået officielle danske priser. iPhone 6S starter på 5.799 kroner for 16 GB-modellen, mens man skal give 6.699 kroner for 64 GB-modellen og 7.599 kroner for modellen med 128 GB indbygget lager.

Den større iPhone 6S Plus koster 6.699 kroner for 16 GB-modellen, 7.599 kroner for 64 GB-modellen og 8.499 kroner for 128 GB-modellen.

Alle priser er højere end de tilsvarende priser, da iPhone 6 og 6 Plus blev lanceret i 2014. Prisforskellen skyldes dollar-kursen, som har ændret sig en del de sidste 12 måneder.

Samtidig med offentliggørelsen af de danske priser kunne Apple meddele, at der allerede tre dage efter lanceringen i butikkerne er solgt over 13 millioner af de nye iPhone 6S og 6S Plus-modeller, hvilket er ny rekord:

Annonce

“Salget af iPhone 6s og iPhone 6s Plus har været fænomenalt – det har langt overgået tidligere salgsresultater for den første weekend i Apples historie,” siger Tim Cook, adm. direktør for Apple, i en pressemeddelelse og fortsætter:

“Kundernes feedback er fantastisk, og de elsker 3D Touch og Live Photos. Vi kan slet ikke vente med at kunne tilbyde iPhone 6S og iPhone 6S Plus til kunder i endnu flere lande den 9. oktober.”

Blandt nye funktioner i de nye S-modeller er 3D Touch, som registrerer hvor hårdt du trykker på skærmen og bl.a. tilføjer en række navigationsgenveje til ikonerne på hjemmeskærmen.

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Android 16 er her allerede

Alt det nye fra Apple WWDC

Huawei-scenarie truer: USA stopper Xiaomis chip-udvikling

EU-chok: Nye regler kan få billige smartphones til at forsvinde fra markedet

Dropper Samsung Googles Gemini?

Samsung One UI 8 beta er på vej ud

Oneplus AI kommer snart

OnePlus 13R kan nu overføre filer direkte til Mac

Ny Snapdragon præsenteres til efteråret

Ny OnePlus-tablet bliver Apple-kompatibel

Google Gemini kommer til dit smartwatch

Nu kan AI lave musik på mobilen