TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

ChatGPT oversætter ikke direkte som Google

Den nye oversættelsestjeneste kan tilpasse oversættelsen, så den passer bedre til modtageren.

Af / 16/01/2026 - 13:50
ChatGPT oversætter ikke direkte som Google

I årevis har vi stolet på Google Translate, når vi hurtigt skulle finde ud af, hvad noget betyder, eller hvad noget hedder på et andet sprog. Men det har været en ret direkte oversættelse, der ikke har forstået slang, tone eller kontekst. Det har givet plads til flere konkurrenter, der har været bedre på forskellige måder. Og OpenAI vil ikke stå tilbage, så nu lancerer de oversættelsesfunktionen som en separat tjeneste.

Umiddelbart ser tjenesten ud nøjagtig som sine konkurrenter, med to felter, hvor du kan skrive tekst i det ene og få oversættelsen i det andet.

Skärmavbild 2026 01 16 kl. 12.54.09
(Screenshot: L&B Home)

Men uanset om det er rigtigt oversat ord for ord, er det ikke altid man synes, at oversættelsen er brugbar. Den kan være meget formel – eller omvendt alt for dagligdags. Det interessante er, at man nu kan ændre tonen i oversættelsen. Nederst findes der knapper til at “gøre oversættelsen mere flydende”, gøre den “mere formel”, “Oversæt dette, som om du skal forklare det til et barn” samt “Oversæt dette til et akademisk publikum”. Med ét tryk bliver man sendt videre til almindelig ChatGPT, som laver tilpasningen for dig, og dér kan du fortsætte med at arbejde videre med teksten.

Skärmavbild 2026 01 16 kl. 12.58.24
(Screeenshot: L&B Home)

Men alt er ikke guld og grønne skove. Man kan kun oversætte tekst, som man selv indtaster. Der er foreløbig ingen mulighed for at uploade billeder til oversættelse. Man kan heller ikke uploade dokumenter, oversætte håndskrift, få websider oversat eller oversætte samtaler i realtid. Desuden er antallet af understøttede sprog mere begrænset. Der er for eksempel understøttelse af svensk, men endnu hverken norsk eller dansk.

Læs også Nyhed: Snart kan du få simultanoversat fremmede sprog korrekt – lige i øret Google slipper Gemini-oversættelsen løs. Danmark må vente lidt, men senest til sommerferien kan du få elektronisk sprogøre.

Blandt konkurrenterne finder man:

Google Translate – Mange sprog, offlinefunktion og live kameraoversættelse.

Annonce

Microsoft Translator – Kan holde styr på forskellige personer i en samtale.

DeepL Translate – Meget præcise oversættelser, der understøtter tekst, foto og tale.

Reverso – Udviklet til sprogindlæring med eksempler på, hvordan ordene bruges i praksis.

Læs mere her. 

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tid til at udskifte din Galaxy S21?

Lad børnene slippe for presset fra sociale medier

Google Maps kan nu finde en café på ruten, mens du cykler

Nu beskytter Android dig bedre mod tyveri

Din Android-mobil mister måske sin sjæl – og iPhone er den næste i køen

Læser WhatsApp dine beskeder? Her er fire sikre alternativer

Skarpe mobilfotos til budgetpris

Opdater din gamle iPhone nu!

Nemmere at finde mistede nøgler? Apple opgraderer AirTag

iPhone 18-rygter var forkerte

OnePlus på vej mod lukning?

Supertynde mobiler var en fiasko – Honor tror, de ved hvorfor, og har løst problemet