Det er ikke nogen officiel funktion hverken i iPhone 6 eller iPhone 6 Plus, og de to telefoners skærme understøtter da heller ikke visning af 4K-opløsning, men ikke desto mindre er den nye A8-processor i de aktuelle iPhone-modeller i stand til at håndtere og afspille video i 4K-format – altså i UHD-opløsningen på 4.096 x 2.160 pixel. Det skriver webstedet The Unofficial Apple Weblog.
Bloggen har afsløret muligheden for 4K-afspilning i samarbejde med softwarefirmaet Softorino, der står bag Mac-app’en WALTR. Denne app, som altså skal installeres på brugerens Mac-computer, ikke på mobilen, lader dig overføre video- og musikfiler, der ellers ikke understøttes af iPhone – såsom FLAC og MKV – til mobiltelefonen udenom iTunes.
Det er bare at trække mediefilen ind i WALTR-app’en, så bliver den overført til din iPhone ved næste synkronisering og kan afspilles på mobilen via telefonens egen Musik- eller Video-app. (Her kan du anskaffe dig app’en WALTR og læse i detaljer, hvordan den virker).
Og det har folkene fra Softorino altså også forsøgt med videofiler i 4K-format, og det fungerer helt gnidningsløst uden fejl og afbrydelser. Derfor spørger både app-udvikler og blog sig selv, hvorfor Apple mon har bygget 4K-understøttelse ind i en af hjørnestenene i deres teknologiske arkitektur, hvis ikke firmaet har tænkt sig at lancere produkter, der officielt understøtter 4K-afspilning, engang i fremtiden.
Det nuværende Apple TV, som kan afspille Full HD-video i 1080p opløsning, er baseret på Apples A5-processor, så måske vi kan vente os en opdateret Apple TV-model med 4K-afspilning baseret på den nyeste A8-processor? Lanceringen af iMac Retina 5K har i hvert fald demonstreret, at Apple fokuserer på på høj billedkvalitet.
Hvad tror du? Vil vi snart se et eller flere 4K-produkter fra Apple?
Herunder kan du se Softorinos egen demonstration af 4K-afspilning på iPhone 6.
Læs videre med LB+
LB+ Total UGE
Fuld adgang til alt LB+ indhold - Ingen bindingsperiode!
Tilbud - 4 uger 4 kr.
Fuld adgang til alt LB+ indhold
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.800 produkttests!
- Store rabatter hos vores partnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med de seneste nyheder
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Magsinet digitalt – ny udgave hver måned
- Deaktivering af annoncer
- L&B+ Video – kom med L&B-redaktionen bag kulisserne, på de store tech-messer og meget mere!




