TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
PÅSKE-TILBUD 6 uger for 6 kroner

Nyhed

Helhedstænkning fra Fitbit

Velvære handler om andet og mere, end hvor mange timer man bruger i fitnesscentret eller på løberuten.

Af / 28/08/2021 - 15:19
Helhedstænkning fra Fitbit

I en pressemeddelelse fra Fitbit kan vi bl.a. læse følgende:

“Efter et år med usikkerhed og restriktioner, hjemmekontor, lavere aktivitetsniveau og større psykisk belastning for mange er vi blevet udfordret på vores opfattelse af, hvad styrke er. At være stærk i det moderne samfund er mere end, hvor meget vi kan løfte, eller hvor hurtigt vi kan løbe. Det handler også om mental styrke, og hvordan vi formår at tackle modgang.”

Med det som udgangspunkt lancerer Fitbit nu deres hidtil mest avancerede sundheds- og aktivitetsmåler: Fitbit Charge 5.

Charge 5 er producentens første aktivitetsmåler med EDA-sensor; en sensor, der måler små forandringer i svedniveauet på huden. Ændringerne kan skyldes stress eller andre faktorer såsom bevægelse/aktivitet.

Der er også EKG til at holde styr på hjerterytmen, GPS, 20 forskellige træningstyper og automatisk træningsgenkendelse. Ifølge Fitbit gør det Charge 5 til en af de smarteste aktivitetsmålere på markedet.

Annonce

Charge skulle være 5 ti procent tyndere end forgængeren og har op til syv dages batterilevetid og en mere lysstærk farveskærm.

fib2
Som premium-bruger får man adgang til mange funktioner, der afslører ens generelle helbredstilstand. (Foto: Fitbit)

Daily Readiness

Forud for efterårets lancering introducerer Fitbit deres nye tjeneste til premium-brugere: Daily Readiness. Ideen med denne funktion er at skabe større opmærksomhed omkring brugerens personlige helbred som helhed og ikke kun fokusere på træning.

Læs også Nyhed: Smartere træning med Garmin Garmin lancerer nu Venu 2 og Venu 2S – to smarte træningsure med GPS, som Garmin har lavet for at hjælpe dig med at leve et bedre og sundere liv.

I Fitbit-app’en sammenlignes ens data (søvn, aktivitet og stressniveau), og hver morgen får man en stresshåndteringsscore, som man kan bruge som en indikation på, om man bør træne eller måske tage en fridag. Man får også en analyse af, hvad det er, der påvirker den aktuelle score, og hvad man evt. kan gøre for at få det endnu bedre.

Aktivitetsmåleren leveres med et seks måneders premium-abonnement for at give mulighed for at prøve den nye tjeneste. Premium-abonnementet inkluderer også over 500 trænings- og meditationsøvelser.

fib3
Ifølge producenten er Charge 5 ti procent tyndere end forgængeren og burde være endnu nemmere at bære. (Foto: Fitbit)

Pris og tilgængelighed

Fitbit Charge 5 bliver tilgængelig hos udvalgte forhandlere i løbet af efteråret til en pris af 1.399 kroner inklusive seks måneders premium-medlemskab (for nye eller tilbagevendende kunder). Den kan forudbestilles på fitbit.com.

(f. 1972): Journalist. Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hænderne fulde? Nu kan du bare tale med Google

Nye OnePlus-mobiler kommer næppe til Danmark

Samsungs nye prisvenlige AI-mobiler

Endelig bliver det nemt at dele mellem iPhone og Galaxy

Samsung stopper produktion af Galaxy Z TriFold

Endelig! Chrome til Android bliver lidt mere voksen

iPhone 18 får også Liquid Glass, men Apple lover mere kontrol

Sådan beskytter du din mobiltelefon mod amerikanske tech-giganter

Slut med de flade kort i Google Maps

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie