TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

HarmonyOS er en kopi af Android

Der er ingen reel forskel på Huaweis "nye" mobile operativsystem og Android.

Af / Opdateret: 05/02/2021 - 00:03 // Først publiceret: 03/02/2021
HarmonyOS er en kopi af Android

[HISTORIEN OPDATERET. HUAWEI SVARER PÅ KRITIKKEN NEDERST I ARTIKLEN]

Det har længe været klart, at Huawei de seneste par år har arbejdet på et helt nyt operativsystem til mobile enheder.

HarmonyOS, som systemet er kommet til at hedde på markederne i den vestlige verden, blev officielt præsenteret tilbage i 2019 på Huaweis udviklerkonference. Og selvom det ikke blev sagt højt, var det klart for alle med kendskab til branchen, at HarmonyOS skulle fungere som Huaweis Plan B, hvis virksomhedens forsøg på at få Android-brugere og -udviklere til at omfavne Huaweis egen version af Android, inklusive app-butikken Huawei AppGallery, skulle fejle.

Læs også Kommentar: Huawei-blokade kan smadre Android I første omgang går den amerikanske boykot af Huawei naturligvis hårdest ud over den kinesiske elektronikgigant selv. Men den dramatiske situation udstiller også den største udfordring ved Android-økosystemet.

Ifølge Huawei er HarmonyOS – også kaldet HongmengOS i Kina – skabt internt af virksomhedens egne udviklere, og version 2 af systemet blev frigivet i december. Det kan man nu køre på smartphones samt via en såkaldt remote emulator, der afvikler en virtuel udgave af HarmonyOS på brugerens computer, via servere placeret i Kina.

5-2 6-1 7-2 8-1
<
>
Her er brugerfladen i Huaweis HarmonyOS. Ligner det mon noget, vi kender? (Foto: Ars Technica)

“HarmonyOS er fuldstændig forskelligt fra Android og iOS”

Kommunikationen om HarmonyOS har fra Huaweis side slået på systemets uafhængighed af eksisterende platforme. Ved lanceringen i 2019 beskrev Richard Yu, administrerende direktør for Huaweis afdeling for forbrugerelektronik, operativsystemet som “det første microkernel-baserede distribuerede OS til alle scenarier.”

Annonce

Og til CNN har han udtalt, at HarmonyOS er “fuldstændig forskelligt fra Android og iOS.”

Men sidstnævnte har vist sig at være en sandhed med store modifikationer. Det afslører en grundig gennemgang af HarmonyOS, som techmediet Ars Technica har foretaget.

Faktisk viser det grundige kig på HarmonyOS baseret på den førnævnte version 2 fra december 2020, at operativsystemet mere eller mindre er en ren kopi af Android. Sågar af en ældre udgave af Android fra 2019.

devecostudio64_rjNqLUn1PP 9 10-1
<
>
Her bliver godt nok henvist til ret mange Android-komponenter på denne skærm. (Foto: Ars Technica)

Android 10 uden væsentlige ændringer

Ars Technicas journalist beskriver i artiklen den omfangsrige godkendelsesproces han måtte igennem, før han kunne få adgang til udviklerversionen af HarmonyOS, men derefter bliver det for alvor spændende.

“Den måde hvorpå Huawei beskriver operativsystemet til pressen og i dokumenter til udviklere har ikke ret meget at gøre med det produkt, som firmaet rent faktisk stiller til rådighed. Udviklerdokumentationen bærer præg af at være skrevet bevidst med det formål at forvirre læseren. Enhver konkret kode i det faktiske produkt, som man holder under luppen, ligner Android uden signifikante ændringer,” skriver journalist Ron Amadeo i artiklen.

Selve operativsystemet måtte Amadeo køre i en emulator, som simpelthen streamede afviklingen af HarmonyOS på en mobiltelefon fra Kina til hans computer.

Og både ved første øjekast og efter et nøjere kig på systemet stod det klart for Ars Technica-journalisten, at HarmonyOS er en nøjagtig kopi af Huaweis egen EMUI-brugerflade til Android, blot klinisk renset for enhver reference til Android-navnet.

Al koden under brugerfladen var ren Android. F.eks. viser software-oplysningerne under Indstillinger, at mobilen kører Android 10. Og under Indstillinger/Apps er der henvisninger til apps som Android Services Library, com.Android.systemui.overlay, com.android.carrierconfig, etc.

I HarmonyOS-udgaven af Huawei AppGallery finder man helt færdige udgaver af apps som TikTok, WeChat, Tencent, Baidu og Weibo, men også apps fra amerikansk virksomheder som Google og Microsoft.

Et imponerende stort antal færdige apps i Huawei AppGallery til HarmonyOS. Sågar fra amerikanske firmaer som Google og Microsoft. (Foto: Ars Technica)

Huawei svarer

Vi bad for et par dage siden Huawei om en officiel kommentar til ovenstående påstande. Her er Huaweis (ikke)svar i fuld længde:

“HarmonyOS er et fuldstændig nyt operativsystem bygget på Huaweis distributionsteknologi, der er unikt designet omkring de nye fremtidige behov, hvor forskellige IoT-enheder er indbyrdes forbundet. Det kan implementeres on-demand på tværs af en bred vifte af enheder og fleksibelt imødekomme forskellige hardware- og applikationskrav.

Samtidig med at alle gældende open-source regler overholdes nøje, udnytter HarmonyOS et stort antal open-source ressourcer fra tredjeparter, inklusiv Linux, til at fremskynde udviklingen af ​​en omfattende arkitektur.

Selvom visse brugerflade elementer fra EMUI 11 er bevaret i den nuværende udvikler-beta, lanceres HarmonyOS med en helt nyt brugerflade på kommende Huawei-smartphones. Betaprogrammet for udviklere er stadig i gang, og vi opfordrer til og glæder os over enhver feedback fra udviklere og partnere. Sammen kan vi arbejde for at bringe vores vision om ‘Simple AI Life’, til live. (For flere detaljer, henvises til HarmonyOS keynote https://bit.ly/2YLpUw8.”

 

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Oura Ring 4 med betydelige forbedringer

Åh nej, Samsung One UI 7 kommer først i 2025

Xiaomi lancerer klapmobil og erklærer krig mod Samsung

Samsung opgraderer Fan Edition-serien med Galaxy S24 FE

Nye Xiaomi-mobiler med Leica og MediaTek

HarmonyOS nu på egne ben

Xiaomi nummer 2 i august

Huaweis nye generation af ure

Android 15 er på trapperne

Oplev musikken med dine sanser

iOS 18 er klar til download

Gemini Live er nu for alle med Android