Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Google Pixel 7 og Pixel 7 Pro kommer til Danmark

Endelig! De nye Google-mobiler kan nu forudbestilles, og de kommer til salg fra 13. oktober.

Skrevet af / 06/10/2022 - 23:00
Google Pixel 7 og Pixel 7 Pro kommer til Danmark

På dagens direkte transmitterede Google-event kunne vi blandt andet stifte bekendtskab med de nye mobiler Pixel 7 og Pixel 7 Pro. Begge kører Android 13 og er drevet af den næste generation Tensor G2-processor. Og denne gang kommer Google-mobilerne også til Danmark!

Android 13 i Pixel 7 og 7 Pro

Pixel-mobilerne kører det nyeste Android 13-operativsystem med et nyt design i menuerne og flere personlige tilpasningsmuligheder. Farverne på app-ikonerne kan ændres, så de matcher baggrundsbilledet, og du kan også indstille forskellige sprog for forskellige apps.

Google fremhæver blandt andet en funktion, de kalder Clear Calling, som bruger kunstig intelligens til at minimere vind- og trafikstøj fra omgivelserne, samtidig med at den fremhæver den, der ringer op.
Pixel 7 og Pixel 7 Pro har også Face Unlock, som bruger kunstig intelligens til ansigtsgenkendelse. Med denne og fingeraftryksgodkendelse har det aldrig været nemmere at låse en smartphone op, hævder Google.

Slankt design

Pixel 7 og Pixel 7 Pro hævdes at være slanke og holdbare. Aluminiumshuset på begge telefoner er lavet af 100% genbrugt materiale.

Pixel 7 har en 6,3-tommer skærm og smalle kanter. Designet er i sandblæst aluminium, og den fås i tre farver: Snow, Obsidian og Lemongrass.

Pixel 7 Pro har en større 6,7-tommer skærm, poleret aluminiumsramme og en kamerastribe. Den kommer i farverne Snow, Obsidian og Hazel.

Bedre kamera

Google lover også god ydeevne på kameraet. Pixel 7 har op til 8X digital zoom (Super Res Zoom), mens Pixel 7 Pro har op til 30X digital zoom (Pixel Pro Zoom), som skulle give skarpe billeder på afstand. Pixel 7 Pro har også Macro Focus, for at kunne stille skarpt på motiver helt ned til tre centimeters afstand. Videoer kan optages i op til 10-bit HDR-kvalitet. Funktionen Cinematic Blur vil tilbyde videoer i biografstil.

Skarpere billede er en Google Fotos-funktion, der først kommer til Pixel 7 og Pixel 7 Pro. Den skal bringe uskarpe billeder til live ved hjælp af AI – også gamle billeder, der ikke er taget med Pixel.
Derudover kommer Pixel med Real Tone. Det er specielle kameraalgoritmer, der sikrer, at kameraet giver en præcis og autentisk gengivelse af alle hudfarver. Mens Mørkelinse bruges til at tage skarpe billeder i svagt lys.

“Vi har tydeligt kunnet mærke appetitten blandt danske brugere for at få adgang til Googles telefoner i Danmark, og derfor har vi også glædet os helt vildt til at få dem på hylderne. Vi har jo længe haft fysiske Google-produkter i Danmark, f.eks. stemmestyrede højtalere. Men med telefonerne kommer vi til et nyt niveau. Pixeltelefonerne binder hele hardwarefamilien sammen”, siger Bianca Bruhn, Googles landechef i Danmark. 

Pris og tilgængelighed

Google Pixel 7 kan forudbestilles fra i dag til 4.999 kroner (128 GB), mens Pixel 7 Pro koster 6.999 kroner (128 GB). Mobilerne vil være tilgængelige hos Elgiganten og Telia, der samtidig bliver officielle partnere. Det er dog tanken, at flere forhandlere senere skal kunne sælge Google-telefonerne også.

Tekniske specifikationer

Google Pixel 7

6,3″ – FHD+ (1080 x 2400) OLED med 416 PPI – 90Hz
Op til 1000 nit (HDR) og op til 1400 nit (peak)
Mere end 24 timers batteritid – op til 72 timers batteritid med Extreme Battery Saver
8 GB RAM
Batteri: 4270 mAh
50 Mp Octa PD Quad Bayer-vidvinkelkamera – 12 Mp ultravidvinkelkamera
10,8 Mp front-kamera

Google Pixel 7 Pro

6,7″ – QHD+ (1440 x 3120) LTPO OLED med 512 PPI – 120Hz
Op til 1000 nit (HDR) og op til 1500 nit (peak)
Mere end 24 timers batteritid – op til 72 timers batteritid med Extreme Battery Saver
Batteri: 4926 mAh
12 GB RAM
50 Mp Octa PD Quad Bayer-vidvinkelkamera og 48 Mp-hovedkamerae – 5 x optisk zoom
10,8 Mp frontkamera

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

2 kommentarer til “Google Pixel 7 og Pixel 7 Pro kommer til Danmark”

  1. Godmorgen. En ting må jeg sige: de 3 nye iPhone har den undehylme fået 3 “græmme” rotteøjne som er deres kamera i venstre øverste hjørne, kunne man ikke ha valgt samme kamera som i iPhone xs Max de er elegante og på ingen måde “grimme” rent visuelt, hvorfor har man ikke taget udgangspunkt i denne model?? Jeg har prøvet alle 4 modeller, undtaget nr. 14. Jeg har “skudt” over 80 billeder, og må konstatere ingen nævnelse værdig wauu, det er bare sagen. Man kunne måske ha udviklet det kamera fra iPhone x og givet det et extre, men uden betydning, for design. Mvh I olsen

  2. iPhone laver desværre ikke de pæneste kamera designs. En af grundene til jeg ikke er eller bliver iPhone bruger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top