Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Fri EU-roaming forlænget til 2032

Den europæiske roamingaftale, som sikrer, at du frit kan bruge telefoni og data på din mobil i hele EU, er blevet forlænget.

Skrevet af / 10/12/2021 - 08:45
Fri EU-roaming forlænget til 2032

Siden 2017 har det ikke været forbundet med ekstra omkostninger at bruge sin danske mobiltelefon i andre EU-lande.

Tidligere kunne den slags ellers hurtigt blive en dyr fornøjelse, for mange teleselskaber krævede rask væk f.eks. 100 kroner per MB data, så snart man var taget syd for grænsen.

Men i 2017 vedtog Europa-Parlamentet ny lovgivning, der simpelthen forbød mobiloperatørerne at opkræve ekstra gebyrer, når man bruger sin mobiltelefon i et andet EU-land, de såkaldte roamingtakster. Lige siden har dette været gældende både for mobilopkald, sms og mobilt internet. Men aftalen var midlertidig og ville være udløbet d. 30. juni 2022.

Nu er Europa-Parlamentet og medlemsstaterne imidlertid blevet enige om at forlænge aftalen, fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Råd.

Læs også Apple, Google og Microsoft samarbejder om 6G Er 5G allerede fortid? I hvert fald er udviklingen af 6G allerede begyndt. Huawei er ude i kulden.

Aftalen, som nu gælder frem til 2032, er blevet forhandlet på plads af Slovenien, som i øjeblikket har formandskabet for EU.

Bostjan Koritnik, Sloveniens minister for offentlig administration, kalder gratis roaming en af det digitale indre markeds store succeshistorier.

“Aftalen har gjort kommunikation nemmere og billigere, når folk rejser i Europa,” siger han i den førnævnte pressemeddelelse.

Aftalen gælder for alle 27 medlemslande samt for Island, Liechtenstein og Norge.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top