TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Fotos af Samsung Galaxy S24 lækket

Lækkede renderinger og nu rigtige fotos af det kommende flagskib fra Samsung bekræftet som ægte.

Af / 28/11/2023 - 11:23
Fotos af Samsung Galaxy S24 lækket

Allerede i oktober så vi renderinger af Galaxy S24-modeller fra den kendte rygtesmed OnLeaks, som han delte på sitet SmartPrix. Det vi fik at se var en mobiltelefon, der mindede meget om dette års Galaxy S23, faktisk så meget, at vi spekulerede på, om det virkelig kunne være S24, vi fik at se på de computergenererede billeder.

Samsung Galaxy S24 Ultra First Look Smartprix Exclusive
Rendering: OnLeaks

Men nu er der dukket rigtige fotos op af en telefon, som næsten må være Galaxy S24 Ultra. Det er X-brugeren (Twitter altså) DavidMa05368498, der har lagt billederne ud, hvilket har ført til nogle fornuftigt skeptiske kommentarer. Men så fulgte den berømte Samsung-lækker Ice Universe trop, og han har som regel ret i sine forudsigelser. Han postede billederne igen og bekræftede, at de var autentiske.

Annonce

På billederne kan vi se, at mobiltelefonen kedeligt nok til forveksling ligner S23. Blandt de små forskelle, vi faktisk kan se er, at selv om selve rammen er let buet, er skærmen flad. Rammen omkring skærmen er også tyndere, hvilket i kombination med lidt større ydermål betyder, at vi kan forvente en lidt større skærm.

Rygterne siger også, at Samsung følger Apples eksempel med iPhone 15 Pro, så vi får en Ultra, der er bygget af titanium, hvilket gør telefonen 10 procent lettere. Andre rygter taler om større batterier og en mere lysstærk skærm.

Læs også TEST: Apple iPhone 15 Pro Max Et par gode forbedringer, men vil folk virkelig stå i kø for at opgradere deres 14 Pro Max?

Der går rygter om, at Samsung vil lancere dette års Galaxy-flagskib usædvanlig tidligt, faktisk allerede i januar ved en Unpacked-event.

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sådan kommer OnePlus 15T til at se ud

Første detaljerede billede af Apples foldbare iPhone

Er din iPhone sikker? Sådan undgår du det lækkede supervåben

Her er Nothing's nye (4a) serie

Oplad mobilen med din drikkedunk

TCL vil have en AI-robot til at passe dine børn - og din mobilskærm til at føles som papir

10.000 europæere har forudbestilt europæisk smartphone, der ikke sender data til Apple eller Google

Budget-iPhone får dobbelt så meget hukommelse

iPad Air får turbo-processor

Endelig en foldbar, du ikke behøver at passe på

Honor Robot Phone: Smartphone med bevægeligt kamera skal erstatte stativ og gimbal

Foldbare smartphones har et batteriproblem. Honor mener, at Magic V6 er svaret