Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Første indtryk af LG’s topmobil G2

Vi var på plads i New York og kiggede nærmere på LG's kommende flagskibsmobil G2

Skrevet af / 07/08/2013 - 22:45
Første indtryk af LG’s topmobil G2

Under produktpræsentationen blev der talt om, at man har arbejdet på at forbedre og udvikle fem områder på G2. Her er vores første indtryk af LG’s nye flagskibsmodel:

Design
Det mest iøjnefaldende er, at man har renset mobilens forside og sider for alle fysiske knapper. I stedet sidder der en multifunktionsknap på bagsiden. I midten finder man en tænd/sluk-knap, og over og under denne sidder volumenkontrollen. Knapperne kan også bruges til andre funktioner, når man f. eks. vil tage billeder eller markere noget undervejs.

multifunktionsknapp

Det umiddelbare indtryk er, at det fungerer rigtig godt. Man savner ikke de gamle knapper, og fingrene havner helt naturligt det rette sted på bagsiden af mobilen. Det betyder også, at man holder bedre fast på mobilen, mens man bruger den, hvilket burde være en god nyhed for alle de, som ofte taber deres mobiler, mens de fumler med knapperne.

Display
Takket være gennemtænkt ledningsførelse til skærmen har LG kunnet gøre kanterne rundt om den smallere. På den måde er det lykkedes at klemme en skærm på hele 5,2 tommer ind, uden at mobilen virker større end konkurrenternes 5-tommers-modeller.

G2-vs-S4

Samsung Galaxy S4 (5″ sammenlignet med LG G2 (5,2″).

screen-tech

Selv om antallet af billedpunkter ikke slår noghen rekorder, virker skærmen overordentlig skarp, fordi LG har anvendt IPS-teknologi i stedet for AMOLED.

Kamera
Det var nødvendigt at tage drastiske midler i brug for at kunne klemme et 13 megapixel-kameraobjektiv med optisk billedstabilisering ind uden at gøre mobilen tykkere. Det var således nødvendigt at omdesigne batteriet fra grunden for gøre plads til linsen uden at give køb på batteritiden.

camera-parts

Den optiske billedstabilisering blev demonstreret ved præsentationen, hvor den klarede sig betydelig bedre end konkurrenternes mobiler. Vi vil dog undlade at drage alt for vidtrækkende konklusioner, indtil vi selv har haft mulighed for at teste den under kontrollerede forhold.

OIS

Lyd
LG har ønsket understøtte lydfiler med bedre lydkvalitet end både de MP3-filer, som man møder på de fleste mobiler, og også den vi kender fra cd-skiverne derhjemmefra. G2 understøtter således lydfiler i hele 24-bit/192 kHz opløsning. HD hi-fi-lyd med andre ord. Hvordan det lyder i praksis, lod sig ikke afgøre midt i det støjende miljø ved præsentationen. Men vi ser frem til at teste mobilens lydmæssige præstationer. Vi er også spændte på, hvor store lydfilerne kan være.

sound-quality

En rigtig god detalje er, at man automatisk bliver foreslået at åbne en f. eks. musikafspilleren, når man sætter et par høretelefoner i stikket.

Brugerfladen
Det handlede ikke kun om hardware og tekniske data. LG har også arbejdet for at gøre de daglige funktioner lettere og mere smidige.

Man vækker og og lukker f. eks. sin mobil ved at banke på skærmen to gang med en finger. Og det er blevet lettere at kopiere data fra en SMS til en mødebooking i kalenderen.

Desuden har man en “gæste-mode”, hvor man kan bestemme hvilke funktioner, som kan anvendes. Det kan vise sig praktisk, når man for eksempel vil lade børnene spille spil på mobilen uden at ville risikere, at de kommer til at slette mails.

remote

Endelig kan man bruge sin mobil som universel fjernbetjening til hjemmebioen. Det er ikke nogen unik ide, men praktisk er det.

Tilbehør
LG var også klar med en linje af tilbehør til G2. Man kan blandt andet købe beskyttelsescovers i alle mulige farver. Vi syntes særlig godt om QuickWindowCase, som giver mulighed for at holde øje med klokken, meddelelser og vejrudsigten, uden at man behøver at åbne etuiet.

covers

Man kan endda købe hovedtelefoner, som skal matche mobilens lydmæssige muligheder.

Læs alle fakta fra lanceringen her.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

0
Lyd & Billede
Scroll to Top