TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Første kig på Motorola Moto G 5G Plus

Vi har fået fingrene i markedets billigste 5G-mobil, og der kommer snart en test

Af / 24/07/2020 - 17:41
Første kig på Motorola Moto G 5G Plus

For to uger siden skrev vi om, at der endelig skulle komme en 5G-mobil til den brede forbrugerskare. På trods af at Moto G 5G Plus er en mellemklassemobil, er det lykkedes Motorola at klemme fremtidens mobilnet ind i den. Prisen lander på blot 2.699 kroner for basismodellen og 2.999 kroner for lidt mere hukommelse og lagring.

Læs også Nyhed: Prisbillig 5G-mobil fra Motorola Motorola Moto G 5G+ bliver den billigste 5G-mobil på markedet.

Og vi fik for nylig leveret testeksemplaret. Her i sommervarmen er vi ikke forvænt med testprodukter, så det blev faktisk lidt ligesom juleaften at pakke den ud, og vi deler gerne oplevelsen med jer.

MotoG 5G Plus open box 2
Hvor mange gange kan man sige 5G uden at virke kedsommelig? (Foto: Jonas Ekelund L&B)

Ud over 5G til budgetpris mener Motorola, at vidvinklen på selfie-kameraet og batteritiden er det, der skiller sig ud.

MotoG 5G Plus spread 3
Vi må håbe, du kan lide Motorolas yndlingsfarve, blå. (Foto: Jonas Ekelund L&B)

Der må siges at være kræset for designet. Og man får dejligt nok et gennemsigtigt cover med, så bagsiden i plastik ikke bliver ridset.

MotoG 5G Plus unboxed 4
Inden længe får vi en oplader med i æsken. (Foto: Jonas Ekelund L&B)

Der medfølger en 20 W hurtiglader til at oplade det generøse 5000 mAh batteri, men telefonen kan ikke oplades trådløst.

Annonce
MotoG 5G Plus back 5
Bagsiden er faktisk pæn med et diskret prikket mønster, som er svært at tage billeder af. (Foto: Jonas Ekelund L&B)
MotoG 5G Plus camera 6
Man får mange kameraer nu om stunder (Foto: Jonas Ekelund L&B)

Hovedkameraet har 48 megapixels, og derudover får vi en ultravidvinkel på 8 megapixels samt en makrolinse til ekstreme nærbilleder. Men der er ingen telelinse.

MotoG 5G Plus running 7
Første opstart, inden vi begynder at fylde mobilen med test-apps. (Foto: Jonas Ekelund L&B)

Inden for de nærmeste dage tager vi ud for at teste modtagelse og 5G-hastighed samt tage en masse testbilleder. Hold øje med lydogbillede.dk i begyndelsen af næste uge for at se testresultatet!

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tid til at udskifte din Galaxy S21?

Lad børnene slippe for presset fra sociale medier

Google Maps kan nu finde en café på ruten, mens du cykler

Nu beskytter Android dig bedre mod tyveri

Din Android-mobil mister måske sin sjæl – og iPhone er den næste i køen

Læser WhatsApp dine beskeder? Her er fire sikre alternativer

Skarpe mobilfotos til budgetpris

Opdater din gamle iPhone nu!

Nemmere at finde mistede nøgler? Apple opgraderer AirTag

iPhone 18-rygter var forkerte

OnePlus på vej mod lukning?

Supertynde mobiler var en fiasko – Honor tror, de ved hvorfor, og har løst problemet