Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Farver, lagerplads og priser lækket for Google Pixel 8

Nu er det ikke kun udseendet, der er kendt, men også detaljerne, og det ser ud til, at vi kommer til at slå hul på sparegrisen.

Skrevet af / 09/09/2023 - 15:05
Farver, lagerplads og priser lækket for Google Pixel 8

Om mindre end en måned afholder Google et event, hvor de præsenterer ny hardware, og det er en velbevaret hemmelighed, at det er dette års Pixel-mobiler.

Vi har allerede hørt, at Pixel 8 vil have 12 GB hukommelse mod 8 GB i Pixel 7, og en skærmopløsning på 2268×1080 mod 2400×1080. Pixel 8 Pro ser ud til at have en skærmopløsning på 2822×1344 mod 3120×1440 for Pixel 7 Pro. Betyder det, at de vil have mindre skærme?

Læs også Den perfekte midimobil Google Pixel 7 har stort set alt det, som storebror Pro har – men lidt billigere.

Android Authority har også afsløret, at begge Pixel 8-modeller får en 50 megapixel Samsung Isocell GN2-kamerasensor, som er større og bedre end sidste års GN1. Men den store opgradering er, at Pixel 8 Pro får et meget bedre ultravidvinkelkamera. Det bliver opgraderet til Sonys 64-megapixel IMX787-sensor, den samme som i Pixel 7A.

Læs også Billedskønne Pixel Pixel 7 Pro er Googles referencetelefon, der viser, hvordan Android 13 skal bruges. Og nu er den i Danmark.

Nu er The Tech Outlook stødt på priser fra en uforsigtig forhandler, og der får vi også bekræftet, hvilke lagringsmuligheder der vil være tilgængelige, og hvilke farver der vil være at vælge imellem.

LAGERPLADS FARVER PRIS
Google Pixel 8
128 GB Hazel, Obsidian, Rose, Mint € 874
256 GB Hazel, Obsidian, Rose, Mint € 949
Google Pixel 8 Pro
128 GB Bay, Obsidian, Porcelain, Mint € 1 236
256 GB Bay, Obsidian, Porcelain, Mint € 1 310
512 GB Bay, Obsidian, Porcelain, Mint € 1 461

Vi gætter på, at Hazel er hasselnøddebrun, Obsidian er kulsort, Rose er pink og Mint er mintgrøn, Bay er blågrøn og Porcelin er offwhite. Lagerpladsen er ikke nogen stor overraskelse.

Pixel 8 Pro i farven Porcelain (Foto: Google)

Men priserne er desværre steget. Den billigste til 874 euro svarer til godt 6.500 kroner, mens 8 Pro starter ved 9.210 kroner og slutter ved 10.895 kroner. Til sammenligning kostede Pixel 7 fra 4.999 kroner, og Pixel 7 Pro, startede ved 6.999 kroner. Den nye generation er omkring 40 procent dyrere!

Kan det have noget at gøre med, at der går rygter om, at den næste generation af processorer bliver meget dyrere?

I begyndelsen af oktober vil vi se, om opgraderingerne er pengene værd.

Læs også:

Den nyeste processor bliver for dyr til flagskibsmobiler

Snapdragon 8 Gen 3 siges at blive så dyr, at mobilproducenter tvinges til at skifte producent eller bruge sidste års model.

Læs mere
Jonas Ekelund
(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Xiaomi frigiver Flip-konkurrent

HMD Skyline er en uventet cool mobiltelefon

Google står selv bag kæmpe læk

Youtube finder den sang du nynner

Næste Sony-mobil kan mangle vigtig kamerafunktion

OnePlus klar til en kold sommer med varme produkter

Lækage om Google Pixel 9

Slut med eneret på Apple Pay

Flyt fotos fra Google til iCloud

Apple Vision Pro-salget i USA er stort set "dødt"

Endelig Speedometer i Google Maps

Samsung slår nye og bedre folder med AI

Scroll to Top