TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Bedre AI-ydelse i kommende Samsung-mobiler

Næste Samsung-mobil vil have væsentlige AI-funktioner.

Af / 10/11/2023 - 13:30
Bedre AI-ydelse i kommende Samsung-mobiler

Stadig flere mobiltelefonproducenter er holdt op med at lægge vægt på mobiltelefonens ydelse, ganske enkelt fordi mobiltelefoner i dag i princippet er lige så hurtige som computere. Hvad skal vi med alle de hestekræfter? I stedet for rå ydelse vil de nu give mobilerne hurtigere AI-ydelse, så de kan gøre konkrete ting, som de ikke kan i dag.

Det var f.eks. tilfældet med den nyligt lancerede Google Pixel 8 Pro, som ikke var markant hurtigere end sidste års model og haltede efter andre producenters flagskibe. Men der var god fart på AI-beregningerne, og de funktioner, der blev fremhævet, var netop, hvordan mobiltelefonen kan tænke for os og hjælpe os.

Læs også TEST: Google Pixel 8 Pro Nogle gange er det bedre at have den smarteste mobil end bare den hurtigste.

Det er selvfølgelig ikke et område, hvor Samsung har tænkt sig at lade andre producenter dominere. Derfor har de frigivet lidt forhåndsinformation om Galaxy AI, som de kalder det. Det er en teknologi, som vil bruge AI, både direkte i mobiltelefonen og med computerkraft i skyen, til at “berige din hverdag”.

Mobilteknologi har en utrolig kraft til at muliggøre forbindelse, produktivitet, kreativitet og meget mere for mennesker over hele verden. Men hidtil har vi ikke set den gnist, der sætter fut i mobil AI på en virkelig meningsfuld måde. Galaxy AI er vores mest omfattende tilbud om intelligens til dato, og det vil ændre den måde, vi tænker telefoner på for altid,” siger Wonjoon Choi, EVP og Head of R&D hos Mobile Experience Business.

Som et eksempel nævner Samsung funktionen AI Live Translate Call, som giver dig en oversætter direkte i mobilen. Den siges at kunne oversætte mobilopkald i realtid mellem forskellige sprog, helt uden at skulle sende noget op i skyen. Den skal altså respektere dit privatliv. Det fremgår ikke, hvilke sprog den kan oversætte imellem, men det ville overraske os, hvis de skandinaviske sprog er med på listen.

Annonce
Læs også TEST: Samsung Galaxy S23 Ultra Samsung Galaxy S23 Ultra er markedets vildeste Android-mobil.

Den tidshorisont, Samsung nævner, er ” i begyndelsen af næste år”. Hvilket tilfældigvis falder sammen med rygterne om lanceringstidspunkt for det næste flagskib, Samsung Galaxy S24. Det kan betyde, at den vil være udstyret med Snapdragon 8 Gen 3, som ifølge rygterne skulle have endnu bedre AI-ydelse end Googles Tensor-chips.

(f. 1969): Journalist og nyhedsredaktør. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annoncørindhold: Shokz

Spændende OnePlus-nyheder på vej

Android 16 er her allerede

Alt det nye fra Apple WWDC

Huawei-scenarie truer: USA stopper Xiaomis chip-udvikling

EU-chok: Nye regler kan få billige smartphones til at forsvinde fra markedet

Dropper Samsung Googles Gemini?

Samsung One UI 8 beta er på vej ud

Oneplus AI kommer snart

OnePlus 13R kan nu overføre filer direkte til Mac

Ny Snapdragon præsenteres til efteråret

Ny OnePlus-tablet bliver Apple-kompatibel

Google Gemini kommer til dit smartwatch