Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Apple-fans venter på fredag

Salget af iPhone 6 starter i morgen. Men ikke nødvendigvis ved normal åbningstid.

Skrevet af / 08/10/2015 - 16:26
Apple-fans venter på fredag

Salget af de nye iPhones, som du kan læse den første lyntest af her, begynder fredag d. 9. oktober. Men fredagen vil ikke være ret gammel, før de første kunder går hjem med deres telefoner.

Hos Telia har man valgt at holde længe åbent i seks strøgbutikker i Danmark, nemlig i København, Odense, Århus, Kolding, Herning og Lyngby. Her starter salget af de eftertragtede gadgets derfor nøjagtig et minut over midnat, natten til fredag.

Her til morgen lå der folk i kø i støvregnen foran butikken på Strøget i København for at sikre, at de bliver blandt de første, der får en iPhone 6s eller 6s Plus i hånden.

Årskort på nye mobiler
Selv om 6s-modellerne lige nu er det hotteste, man kan putte i lommen, ved vi jo inderst inde, at der ved samme tid næste år vil være en ny og til den tid brændende hot afløser klar. Og at alle andre mobilproducenter allerede længe før dette vil komme med deres bud på den definitive mobil.

Til det formål har samme Telia lavet, hvad der bedst kan beskrives som et årskort på gagdets. Telia Upgrade er et abonnement, der giver adgang til at bytte ens nuværende smartphone med en ny efter bare 12 måneder.

Betingelsen er, at man køber sin smartphone hos Telia med en 24-måneders afbetalingsaftale og et såkaldt 4Everything-abonnement. Efter 12 måneder kan man gå ind i butikken og aflevere sin telefon – og gå ud med en splinterny smartphone. Og en ny toårig afbetalingskontrakt i stedet for den gamle.

Artikelfoto: Telia

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

Se det store billede på din Google Pixel

Samsung klar med nye prisbillige mobiler

Professionel lagring til mobilvideo

Polestar-mobil er på vej

Apple tillader alligevel webapps

Budgetmobil fra Nothing

Nye funktioner til Pixel-enheder

Ringenes Herre?

OnePlus Watch 2 præsenteret i Barcelona

0
Scroll to Top