Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Alt du skal vide om iPhone 5S

Vi bliver overraskede, hvis ikke Apple lancerer en ny iPhone i næste måned. Her kan du læse om alle rygterne.

Skrevet af / 22/05/2013 - 14:22
Alt du skal vide om iPhone 5S

Der været stille omkring Apple de seneste måneder, men i juni måned går det løs på Worldwide Developers Conference (WWDC), og lur os om ikke Tim Cook både har iOS 7 og en ny iPhone 5S oppe i ærmet, når han går på scenen for at levere sin keynote til de mange udviklere, der til den tid sidder bænket foran scenen i Moscone West konferencecentret i San Francisco.

Der er mindre end tre uger til, at WWDC begynder den 10. juni, så selvom vi aldrig kan være helt sikre på noget, når det gælder Apple, så bringer vi alligevel de mest sandsynlige rygter om den kommende iPhone.

Rygterne kommer her i punktform. Så kan du jo bruge vores oversigt som checkliste, når lanceringen er løbet af stablen. Vi er selv spændte på, hvor mange af rygterne, der holder vand.

1) Det bliver en iPhone 5S, og udvendigt kommer den til at ligne iPhone 5 på en prik!

2) På indersiden er der dog store forandringer. iPhone 5S bliver hurtigere, får et bedre kamera, og muligvis får den fingeraftryk-teknologi for at øge sikkerheden. Dette rygte er vi meget usikre på, men det har fundet vej til internettet, fordi Apple har købt firmaet Authentec, der leverer netop denne type teknologi.

3) iOS 7 får et mere “fladt” design end tidligere versioner af operativsystemet, som havde mange overflader og teksturer, der skulle simulere fysiske materialer.

Her et eksempel på de forandringer vi kan forvente os:

Sådan ser Messages-ikonet ud i dag.
Sådan ser Messages-ikonet ud i dag.
Og sådan kan det komme til at se ud i iOS 7.
Og sådan kan det komme til at se ud i iOS 7.

4) Apple vil muligvis lancere en discount-model af iPhone særligt til det kinesiske marked. Den får plastic-chassis og kommer til at koste mindre end USD 350.

Sådan kan en discount-iPhone til det kinesiske marked komme til at se ud.
Sådan kan en discount-iPhone til det kinesiske marked komme til at se ud.
Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sporingstag til Googles Find My-netværk

OnePlus på vej med nye produkter

Heineken lancerer trist mobil

Årets Edge-serie er her

Billigere iPhone-reparationer

Sporingstags til alle Android-mobiler

Smart kombioplader til ferien

Hvad vil Apple vise i juni?

Galaxy Tab S6 Lite opgraderet

Design din drømmemobil

Kommer der Google-AI i iPhone?

Lettere skift fra iPhone til Android

0
Lyd & Billede
Scroll to Top