Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Mi TV Q1: Nyt Android-TV fra Xiaomi

Kinesiske Xiaomi vil markere sig på TV-markedet med et nyt 75 tommers Android-TV.

Skrevet af / 09/02/2021 - 20:57
Mi TV Q1: Nyt Android-TV fra Xiaomi

Xiaomi vil gerne vise, at de kan mere end mobiltelefoner og robotstøvsugere, og den kinesiske producent har tidligere vakt opsigt med et eksotisk, gennemsigtigt OLED-TV. Under en streamet lancering mandag afslørede de så en ny TV-model, der kan blive mere relevant for de fleste af os. Det nye Xiaomi Mi TV Q1 er et 75 tommers 4K LCD-TV med QLED-teknologi og kommer med det nyeste operativsystem Android 10 om bord.

Læs også Transparent luksus-TV Kinesiske Xiaomi har lavet et OLED-TV, som du kan se igennem!

“TV-kategorien er definitivt en af de vigtigste i Xiaomis produktsortiment, og vi fortsætter med at udfordre os selv til at levere bedre specifikationer og innovationsområder. Baseret på Mi TV’s stærke vækstrate i Kina og Indien er vi stolte over at bringe den næste generation af smart-TV-oplevelser til de globale markeder,” siger Bo Peng, der er administrerende direktør for Xiaomi i Norden.

Xiaomi Mi TV Q1 kommer i 75 tommers skærmstørrelse. (Foto: Xiaomi)

XiaomiMi TV Q1 75″

Det nye TV skal friste med et elegant og minimalistisk design, hvor både foden og rammen er i slankt børstet metal.

Billedkvaliteten varetages af et 4K QLED-panel, der gengiver 100 procent af NTSC-farveskalaen. Xiaomi Mi TV Q1 75″ er også udstyret med 192 zoners local dimming og lover et kontrastforhold på 10.000:1. Desuden kan TV’et prale af understøttelse af HDR-formaterne Dolby Vision og HDR10+.

Mi TV Q1 er angiveligt også godt forberedt til gaming med understøttelse af HDMI 2.1, 120 Hz opdateringshastighed og Auto Low Latency Mode (ALLM).

Højttalersystemet yder 30 watt til seks højttalere – to diskanter og fire bas/mellemtoner. Mi TV skal understøtte både Dolby Audio og DTS-HD.

Xiaomi Mi Q1 75 understøtter både Dolby Vision og HDR10+. (Foto: YouTube/Xiaomi)

Android-TV med stemmestyring

Xiaomi Mi TV Q1 er bygget på den nyeste Android-platform (version 10) med et stort udvalg af film, TV-serier og apps i Google Play Store. Populære apps som Netflix, Amazon Prime Video og YouTube er forudinstalleret.

Fjernbetjeningen har Bluetooth, så den kan kommunikere med TV’et uden at blive peget direkte mod det, og har dedikerede knapper til Netflix og Amazon Prime Video.

Mi TV Q1 understøtter desuden Google Assistant: Med indbyggede mikrofoner i TV’et kan du tale direkte til det op til 3 meter væk. Af hensyn til privatlivets fred har det også en fysisk knap til at slukke for mikrofonen.

Indbygget Chromecast gør det uproblematisk at sende indhold fra andre enheder til TV’et på få sekunder.

Pris og tilgængelighed

Den vejledende pris på Xiaomi Mi TV Q1 75″ bliver 1.299 euro. Xiaomi meddeler, at tilgængelighed og nøjagtige lokale pris er på vej.

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er Samsungs nye 2024 TV-modeller: Masser af AI-funktioner

TCL's 163" X11H demonstreret i Kina

Nu kender vi priserne på årets nye OLED-TV fra LG

Her er Sonys nye TV-modeller for 2024

TCL C855 går op til 98 tommer

Her er TCL 115X955 MAX

Nu kan du se OLED-TV på en flyveturen

Mere Philips Hue på Samsung TV

TCL 115X955: Gigant-TV klar til Danmark

Se hvad vi fandt hos LG i Tyskland

Smugkig på LG's nye OLED-modeller i Frankfurt

163 tommer - nogle større?

0
Lyd & Billede
Scroll to Top