Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Se! En Technics-pladespiller!

Technics fortsætter sit comeback med en ny pladespiller, trådløs hi-fi og HD-hovedtelefoner.

Skrevet af / 03/09/2015 - 12:23
Se! En Technics-pladespiller!

Mange af os, der voksede op i 70’erne og 80’erne, husker Technics’ hi-fi, også pladespillerne. Den yngre generation kender måske DJ-klassikerne SL1200, 1210 og så videre, men det er længe siden, de gik ud af produktion.

Sidste år relancerede Panasonic Group mærket Technics med svinedyre high-end-forstærkere og højttalere. I år fortsætter de blandt andet med en helt ny pladespiller.

Læs testen af ​​Technics dyreste anlæg her.

Foreløbig er det bare en prototype, og den kommer ikke til salg før engang i 2016. Men det ligner allerede noget, vi gerne vil have fat på. Og hvert fald teste.

Pladespilleren har ikke fået nogen specifikationer endnu, men den bliver direkte drevet med børsteløse motorer og hurtig opstart og stabil rotation.

IFA_Technics-Grand-Class-Music-Server-ST-G30-whole
Technics ST-G30 musikserver. Foto: Technics.

Længe før pladespilleren er i butikkerne, kommer Technics Grand Class G30-serien med en ST-G30 musikserver (billedet herover) og en SU-G30 netværksafspiller med indbygget 50 W forstærker (billedet nedenfor).

Musikserveren har indbygget cd-afspiller, så du kan rippe cd’er bit-perfekt og gemme dem på serverens indbyggede SSD-drev.

Netværksafspilleren, som understøtter tilslutning via DLNA, Wi-Fi (AirPlay) Ethernet, USB og Bluetooth, skal efter sigende have en ekstremt lav jitter og baggrundsstøj. Digitalkonverteren arbejder for øvrigt op til 384 kHz/32-bit, og understøtter afspilning af DSD filer: DSD11.2 MHz.

Den har også pladespillerindgang og analog lydindgang.

IFA_Technics-Grand-Class-Network-Audio-Amplifier-SU-G30-Main
Technics SU-G30 netværksafspiller. Foto: Technics.

Der kommer også et eksklusivt alt-i-et-anlæg, kaldet SC-C500, med cd-afspiller og højttalere, der spreder lyden 270 grader, samt en EAH-T700 hovedtelefon til den kræsne, som vil strække sig helt til 100 kHz (!).

Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Guitarformet kendis-pladespiller

Heftig mono-topmodel fra Mola Mola

Dansk debut i særklasse

Nu har de lavet en DAC

Ultra-streamer fra Wiim

Concorde er tilbage

Den så vi ikke komme

Polsk hi-fi er en ting

Denne har du næppe set før

Specialmodel i Lamborghini-farver

NAD-integreret lover toplyd til budgetpris

FiiO på vej med nye produkter

Lyd & Billede
Scroll to Top