Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Svensk hi-fi-klassiker genopstår på MOMA

Svenske Teenage Engineering har kastet sig over arvesølvet, og har lavet en 2014-udgave af den 40 år gamle Sonab OD-11.

Skrevet af / 19/06/2014 - 10:08
Svensk hi-fi-klassiker genopstår på MOMA

Den svenske opfinder Stig Carlsson udfordrede i 1960’erne og 1970’erne tidens hi-fi-vanetænkning. Hans højttalere, som blev solgt under navnet Sonab, fungerede efter principper, der var radikalt anderledes. Lyden skulle kastes rundt på lytterummets vægge og loft, mente han.

Selvom ideerne var svære at sluge for samtiden, blev Carlssons konstruktioner populære, og var i 1970’erne blandt de mest sælgende højttalere i Skandinavien. For de lød forbløffende godt, selvom de så lidt spøjse ud.

Der er gået 40 år siden Sonabs storhedstid. Fabrikken sluttede sin højttalerproduktion i 1978, og generationer af hi-fi-dyrkere er vokset op siden. Nu får Stig Carlsson, som døde i 1997, en posthum hyldest.

OD-11_Sonab
Den oprindelige OD-11 fra 1974 (foto: Storm / Carlsson Planet)

Teenageingeniører laver ny udgave
Det svenske design- og ingeniørfirma Teenage Engineering har lavet en reboot – en opdateret udgave – af en af de mest ikoniske Carlsson-konstruktioner, nemlig den lille OD-11 (eller “Carlsson-kuben”). Af ydre ligner den forbilledet, men indmaden er opdateret med nutidens teknologi. Der er nu indbygget forstærker på 100W, samt trådløs afspilning via AirPlay og Spotify Connect.

Højttaleren kan arbejde alene som aktiv, trådløs monohøjttaler, men man kan sammenkæde op til fire enheder i hjemmet.

Teenageingeniørerne har været i gang med projektet gennem flere år, og kunne allerede på IFA-messen sidste år fremvise fungerende prototyper (selv om det var så godt som umuligt at høre dem midt i larmen fra tusinder af stande). Vi har siden da rykket dem for testeksemplarer, og lanceringen var oprindelig sat til foråret i år. Men det er altså først nu, de er blevet færdige med produktionsmodeller.

Da der er tale om en skandinavisk designklassiker, vil lanceringen af OD-11 ske på Museum Of Modern Art (MOMA) i New York. Fra 18. juli vil højttalere kunne købes i MOMA’s to designbutikker i New York. Og selvfølgelig via Teenage Enigineering i Sverige.

Prisen er 849€ (6.368 kr.), køber du et par, sparer du godt 600 kr, og slipper med 11.993 kr.

Teenage Engineering

SONY DSC
En stolt, men tydeligt træt Emil Kullänger fra Teenage Engineering fremviste OD-11 på IFA-messen i september 2013.
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Sonos vil gøre livet lettere med en ny app

Op til 18 tommer med baskrudt!

Disse højttalerne er mere specielle end det ser ud til

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

0
Lyd & Billede
Scroll to Top