Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Gamingskærme så store som fjernsyn

Acer sætter det tunge skyts ind på skrivebordet med skærme op til 55 tommer.

Skrevet af / 07/01/2020 - 19:41
Gamingskærme så store som fjernsyn

Imens fjernsynet i stuen har fået vokseværk de senere år, og man ikke regnes for noget i nabolaget, hvis udstyret er mindre end 65 tommer, har gaming-skærmene stået stille omkring de 27-32 tommer. Men nu er der ændringer på vej i form af nye, hurtige skærme i størrelse XXL! på CES i Las Vegas har Acer fremvist gamingskærme på op til 55″.

Predator CG552K (artikelbilledet) er et gigantisk 4K OLED-panel på 55 tommer. Eller omtrent som et spisebord til fire personer! Den klarer både Adaptive Sync og NVIDIA G-SYNC, hvilket sikrer en glat spiloplevelse ved høje hastigheder.

Responstiden er rekordlav på ned til 0,5 ms (G til G) via overdrive og en 120 Hz opdateringshastighed. Som OLED-skærm kan man regne med en fremragende farvedybde og kontrast. Lysstyrken er mere afdæmpet, på 400 nit. En lyssensor registrerer lysniveauet i rummet og justerer automatisk lysstyrken. Den har tre HDMI 2.0-porte, to DisplayPort v1.4 porte, en USB Type C port samt yderligere to USB 2.0 og USB 3.0 porte. To 10W højttalere leverer dynamisk lyd.

Predator X32 – 4K gamingskærm med 144 Hz opdatering. (Grafik: Acer)

 

Den 32-tommers Predator X32 understøtter NVIDIA G-Sync Ultimate til at levere den mest flydende spiloplevelse. Med et 1152-zoners lokal dimming mini-LED panel med 4K-opløsning og et VESA certificeret DisplayHDR™ 1400 panel, der leverer op til 1440 nit lysstyrke.

Predator X32, der kommer med en hurtig 144 Hz opdateringshastighed, leverer forbløffende klare og flydende billeder, der er altafgørende, når man skal kunne spore objekter, der suser hen over skærmen.

Tre HDMI 2.1 porte og DisplayPort 1.4 gør tilslutning til andre PC’er til en leg, og fire USB 3.0 porte gør den til en praktisk hub til tilslutning af controllere, mus og andet tilbehør. Den leveres også med to 4W højttalere.

Predator X38 er en 38″ buet gamingskærm i XWQHD+ (hvem finder på de forkortelser?!). (Grafik: Acer)

Predator X38 på 37,5″ er den billigste af de tre og har samtidig et lækkert buet panel. Men så må du også nøjes med UWQHD+ opløsning (3840 x 1600). Skærmen understøtter Nvidia G-Sync.

Predator X38, der klarer op til 175 Hz opdateringsfrekvens og har en 1 ms responstid i overdrive. Det skulle række til selv de hurtigste spil. HDMI 2.0 og DisplayPort 1.2 forbinder til en lang række systemer, mens fire USB 3.0 porte tilbyder hurtig tilslutning af periferiudstyr og enheder. Skærmen fås med to 7 W.

Pris og tilgængelighed:
Predator X32
Tilgængelig i andet kvartal
Pris: 25.999 kr

Predator X38 P
Tilgængelig i andet kvartal
Pris: 16.999 kroner

Predator CG552K P
Tilgængelig i tredje kvartal
Pris: 20.999 kr

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Alt-i-en-afspiller fra Mark Levinson

Seriøs pladespiller du har råd til

Creative-soundbar med Atmos og S-XFi

Billigere Wi-Fi 6 fra Netgear

Kommer til sommer

Bedre lyd med rumkorrektion

VIDEO: Her prøver vi den første smartphone med usynligt kamera

Syg fremtidsbil fra Mercedes

VIDEO: Elbil med storslået underholdningssystem

Acer vil sælge PC'er til Mac-brugerne

Asus: Her er den kraftigste 14" laptop

Asus sætter hastighedsrekord på gaming-skærme

0
Lyd & Billede
Scroll to Top