TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Biludstillingen i Genève er aflyst

På grund af frygt for coronavirus.

Biludstillingen i Genève er aflyst

Geneva International Motor Show skulle efter planen løbe af stablen den 5.-15. marts, på trods af frygten for coronavirus.

Men i dag står det klart, at de schweiziske myndigheder med øjeblikkelig virkning sætter foden ned over for alle forsamlinger på mere end 1.000 mennesker. Det gælder mindst indtil medio marts. Den internationale biludstilling vil derfor blive direkte berørt og får ikke tilladelse til at afholdes.

Annonce

Så sent som i går fik vi en e-mail fra elbilproducenten Byton om, at de ville trække sig fra udstillingen, og hvis den fik lov til at fortsætte, var der grund til at tro, at andre aktører ville følge efter. Det behøver vi ikke længere at spekulere i, da messen altså slet ikke får lov til at finde sted.

Det er ikke den første teknologimesse, der aflyses på grund af coronafrygt. Mobile World Congress blev som bekendt aflyst for to uger siden.

Palexpo, arrangøren af bilmessen, har forsøgt at holde programmet kørende ved at udsende en advarsel til deltagerne. Her stod der, at de ville øge hyppigheden af rengøring og desinficering af messeområdet, og de bad udstillere fra “risiko-områder” om at få testet deres personale, ligesom de opfordrede deltagerne til at vaske hænder regelmæssigt og desuden holde sig mindst en meter fra alle, der “hostede eller nyste”.

Men det har altså ikke været nok for myndighederne i Schweiz, som nu har sat en stopper for showet.

(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Betal for selvkørsel. Vent på loven

Satellitdata slår fast: Elbiler giver renere byluft

Tesla og Audi kører markant længere om vinteren end BYD

Volvo EX60: Det koster den

Kinesisk Tesla Roadster-udfordrer på vej til Europa

Lucid Earth: Samme rækkevidde som Tesla Model Y – med halvt så stort batteri

Mercedes GLB: 320 kW opladning og separat passagerskærm

Volvo EX60: Kører langt – og kan redde dit liv

"Vi har også en bil..."

Officielt: Spil PS5-spil i din bil

Fremtidens jobmarked: Tjener for taxirobotten

Astra Electric bliver en mobil strømkilde