Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

McIntosh MC3500 Mk II retro-rørforstærker

Originalen har spillet på Woodstock-festivalen.

Skrevet af / 05/11/2021 - 10:16
McIntosh MC3500 Mk II retro-rørforstærker

Den nye McIntosh MC3500 Mk II er et herlig tilbageblik på Woodstock-festivalen i 1969, hvor Grateful Dead havde flere McIntosh-forstærkere med, der drev det store PA-anlæg. Også kendt som The Wall of Sound.

Et par forstærkere, som Grateful Deads Jerry Garcia brugte i mange år, gik for nylig for en rekordsum på auktion.

Men tilbage til McIntosh MC3500 Mk II. Den ligner originalen meget, som man kan se, og McIntosh-teamet med Livio Cucuzza i spidsen er virkelig lykkedes med at få forstærkeren til at se både retro og moderne ud.

(Foto: McIntosh)

Den champagnefarvede frontplade med de massive håndtag og effektmeteret med den turkis signaturfarve hinter både til fortid og nutid. Bag frontpladen har forstærkeren McIntoshs Unity Coupled Circuit-transformere, og udgangsdelen er bestykket med vakuumrør.

Læs også Nu kan de endelig købes Nu er verdens dyreste hovedtelefoner endelig gået i produktion. Vi genhørte dem – og oplevede Woodstock-festivalen i 14-kanalers 3D-lyd.

Tre 12AX7A- og et 12AT7-rør driver otte EL5095-rør, der giver en udgangseffekt på 350 watt. 5095-rørene er valgt, fordi de ligner de originale 6LQ6-rør mest.

(Foto: McIntosh)

Historisk

“Under 50 års jubilæet for Woodstock i 2019 blev der talt meget om det gamle McIntosh-anlæg,” siger McIntosh-præsident Charlie Randall. “Entusiasmen var smittende og inspirerede mig til at samle vores ingeniører for at skabe en redesignet forstærker, der var genkendelig for fans som et historisk vigtigt produkt. Efter to år er vi stolte af resultatet. MC3500 Mk II henter inspiration fra originalen fra 1968-71, og MC3500 og indeholder alt, hvad vi har lært om rørforstærkere siden 60’erne.”

(Foto: McIntosh)

Mono-effektforstærkeren har derfor McIntoshs Power Guard, som forhindrer, at rørene ryger, og Sentry Monitor, som passer på, at udgangsstrømmen er inden for sikre grænser. Den er også udstyret med balancerede indgange og McIntoshs solide, låsbare kabelterminaler.

Læs også Rå og raffineret rørforstærker Old school-teknologi har aldrig været bedre end i vor tid. McIntosh MC1502 er beviset for dem, der tvivler.

McIntosh MC3500 Mk II kommer i salg til december i Nordamerika, lidt senere i resten af verden, og prisen er opgivet til 15.000 dollars (ca. 120.000 kroner).

(Foto: McIntosh)
Lasse Svendsen
(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Forbedring af flagskibet

Ny streamer fra McIntosh

Billig og god musikstreamer fra FiiO?

Her er lyden fra McIntosh

Cambridge-streamer får opdatering

Harman åbner dansk lydforskningscenter

Kompakt streamingforstærker

Rega lover en ny pickup-æra

Små detaljer eliminerer støj

Bambusspiller fra Lenco

Revuelto får bedre lyd

Streamer og streamingforstærkere fra Arcam

Scroll to Top