Selv om martsvejret endnu er langt fra at være mildt, har designerne hos Bang & Olufsen tydeligvis været i forårshumør. Det kan ses på den nye specialudgave af Beoplay EX-hørepropperne, som er skrigende gul.
Det har ikke været påskekyllinger, men derimod ananas, der har inspireret til farvevalget, som B&O kalder Pineapple Yellow.
Det er den anden udgave i Bang & Olufsens såkaldte Atelier Edition-serie af EX-propperne. Som før er ideen at skabe en eksklusiv version i stærkt begrænset antal. Første udgave var limegrøn, og kom i februar.
Ligesom sidst er prisen for specialudgaven 5.199 kroner. Det er 2.200 kroner mere end standardudgaven, der er fuldkommen identisk, bortset fra farven.
