Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Seriøse hovedtelefoner fra Philips

Fidelio-navnet er tilbage med den nye store satsning X3.

Skrevet af / 01/02/2020 - 12:34
Seriøse hovedtelefoner fra Philips

Det var lidt underligt, det, der skete, da Philips’ lydafdeling var inde under Gibson-paraplyen. Det virkede som en producent, der fuldstændig manglede fokus, hvor alle de ideer, man havde, blev pakket ind i plast og kastet ud på markedet. Der var gode produkter imellem, men der var også meget, der virkede, som om det bare skulle være billigt.

Læs også En ny favorit I kategorien åbne høretelefoner er disse vores nye favorit i prisklassen under 5.000 kroner. Sig goddag til HiFiMAN Sundara.

Men midt i alt kaosset var der under-brandet Fidelio. De dyreste Philips-produkter blev lanceret under dette navn, og her var der faktisk en fin rød tråd, hvor produkterne delte samme lydfilosofi og klangkarakter. Hvis man kunne lide den måde, en Fidelio-højttaler lød på, var der stor sandsynlighed for, at man også ville kunne lide et par Fidelio-hovedtelefoner.

Efter Gibsons konkurs har der været noget af en oprydning, og TP Vision – producenten af Philips-TV’er – har taget lydafdelingen til sit bryst. Vi håber så, at den røde tråd bliver lidt klarere, nu hvor Philips satser på lyd igen.

Fidelio X3 bliver Philips’ nye store satsning for dem, der vil have virkelig god lyd på hovedet. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

High-end for folket

For nylig var jeg i Amsterdam til en Philips-produktlancering. TV’erne var selvfølgelig i fokus, men der var også nyheder inden for lyd. Ikke alene med indbyggede Bowers & Wilkins-højttalere i et par af de nye TV’er, men også i form af rene lydprodukter. Det var hovedtelefoner, der fik mest plads, og øverst tronede Fidelio X3 – Philips’ nye flagskib, der skal vise verden, at de ikke har glemt deres high-end-kunster.

Det vil sige, de kalder det “mass market high-end”, altså high-end til massemarkedet. Fidelio X3 er nemlig behageligt prissat, omkring 350 euro (ca. 2.700 kroner). Til prisen får du et par åbne hovedtelefoner med 50 mm drivere.

Philips’ repræsentant forklarede, at deres lydfilosofi er at have kvalitet i hele toneregisteret – med en stram og saftig bas, en varm og fyldig mellemtone samt luftige overtoner. Og et stort lydbillede.

De har arbejdet på at afbalancere dybbas med hurtighed; der ønskes så dyb bas som muligt, men hvis den går for dybt, kan den blive for svulstig. Her har Philips arbejdet på at finde den perfekte balance. De har også skruet lidt op for mellembasområdet for at give et saftigt “punch”, mens der er skruet en anelse ned for mellemtonen for at give noget varme. En lidt V-formet frekvenskurve, med andre ord.

Klædt i stof fra den danske møbelproducent Kvadrat har Philips Fidelio X3 et udseende, der kan forsvare prissedlen. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Flot udseende

Jeg må sige, at jeg synes, de stofklædte Fidelio X3 ser flotte ud. Stoffet er fra den danske møbelproducent Kvadrat og giver et langt mere eksklusivt udseende end forgængeren X2HR med det sorte metalgitter. Man kan se, at det er seriøse sager, men samtidig er X3 ikke så tunge som en del andre high-end-hovedtelefoner.

Driverne har kraftige neodymmagneter for at give god kontrol, og ørekopperne er lavet i dobbelte lag for at reducere vibrationer. De er også vinklet 15 grader for at passe bedre til ørernes form.

To kabler medfølger: Et almindeligt ubalanceret med 3,5 mm stik (det, alle kender) og et balanceret med 2,5 mm stik. Sidstnævnte er det kun nogle få afspillere, der understøtter, men det har fordelen af at give separat jord til venstre og højre høretelefon, og dermed fuldstændig forhindre interferens mellem kanalerne via jord.

God komfort

Jeg fik lejlighed til at prøve dem, og ørekopperne sad meget behageligt mod hovedet. De klemte lidt fastere end enkelte andre, men så kan de også tåle, at man bevæger hoveder, mens man lytter. Hovedbøjlen kunne måske have været lidt blødere, men generelt synes jeg, at pasformen var til den gode side.

Philips Fidelio X3 sidder behageligt på hovedet. (Foto: Geir Gråbein Nordby)

Lytteindtryk

Jeg tager forbehold for, at musikudvalget på den lille bærbare afspiller (hvis navn ikke blev afsløret) overvejende var jazz, som jeg ikke kendte. Desuden var det i et stort rum fuld af andre journalister, så der var hele tiden støj i baggrunden. Ikke optimale lytteforhold for åbne hovedtelefoner, der slet ikke dæmper lyd udefra.

Men indtrykket var en behagelig og alligevel taktfast bas; der var godt med luft i toppen, og vokaler kom klart og tydeligt frem uden at blive aggressive.

Klangbalancen hældte mod det varme og behagelige snarere end det analytiske. Jeg fik aldrig følelsen af billig lyd. Der var der ingen problemfrekvenser, som modarbejdede hinanden, dynamikken virkede god, og i det hele taget tror jeg, at mange vil kunne lide Phillips Fidelio X3.

Vi vender tilbage med en mere grundig test.

Pris og tilgængelighed

Prisen på Fidelio X3 er altså sat til at koste 350 euro, hvilket vi forventer blive oversat til ca. 2.700 kroner her til lands. Lanceringsdatoen kender vi ikke, ud over at det bliver engang i løbet af første kvartal i år.

philips.dk

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Latterligt billigt fra HiFiMAN

B&O Atelier Edition i nordlysfarver

Topliste: Hørepropper og hovedtelefoner til påskeferien

Forbedret hørelse med AirPods Pro

Held og lykke med at købe disse

De bedste hørepropper får en afløser

Skullcandy: GROM-lyd til børneører

Endnu bedre Accentum fra Sennheiser

Forstærkere fra HiFiMAN

Beyerdynamic fejrer 100 år med specialudgave

Bruger solen som kraftværk

Støjreducerende hørepropper fra OnePlus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top