Nyhed

Ny trådløs SE-serie fra Shure

Endelig får hørepropperne i SE-serien Bluetooth 5.0.

Med Bluetooth 5.0 får Shures trådløse høretelefoner bedre batterilevetid og – gætter vi på – bedre trådløs stabilitet. Samt mulighed for at koble hørepropperne til to mobile enheder samtidig.Hørepropperne kan nemt skifte fra trådløst til ledning uanset model, hvilket gør det let at fortsætte med at høre musik, hvis batteriniveauet er lavt, eller du vil have lidt mere punch i lyden fra en kraftigere forstærker.Batterilevetiden er opgivet til ti timer. Selv i trådløs tilstand er selve propperne forbundet med en lille udskiftelig ledning, og her sidder mikrofon og knapper til at justere lydniveau og samtaler.

Det er det trådløse kabel BT2, der adskiller de nye modeller fra de gamle, og det sælges også løst. (Foto: Shure)

Til dig der har forrige generation

Det korte kabel, hvor den trådløse modtager er indbygget, er det, der er nyt i forhold til forrige generation af hørepropperne. Hvis du allerede har forrige generation af ledningen – RMCE-BT1 med Bluetooth 4.1 – kan den skiftes ud for ca. 500 kroner. Hvis du derimod vil købe det nye modtagerkabel (RMCE-BT2) løst, koster det ca. 1.300 kroner. Bemærk, at det kun passer til hørepropper fra Shure.

De hørepropper, der nu har fået Bluetooth 5.0, er:

SE215 Wireless (ca. 1.400 kr.)
SE846 Wireless (ca. 8.300 kr.)
SE425 Wireless (ca. 2.800 kr.)
SE535 Wireless (ca. 4.100 kr.)
Les videre
Exit mobile version